Digital Innovation Summit: Innovation og strategi - fra ide til forretning
Dato:
25/4 2019
Sted:
Hørsholm
Pris:
1995 kr
I de bedste virksomheder er digitaliseringen og innovationen godt på vej til at flytte ud ad it-afdelingen og ind i hele virksomheden, hvor alle afdelinger tænker i nye processer og innovation.
Det stiller store krav til it-afdelingen, for med digitaliserings-forståelsen følger tårnhøje krav fra forretningen, der forventer at blive vejledt og rådgivet - og at der bliver eksekveret på forretningsniveau.
Det kræver, at it-afdelingen håndterer det voksende behov for agil udvikling og drift og klæder forretningen på til at efterspørge og forbruge skalérbar og omstillingsparat it - og som samtidig understøtter, at operationelle beslutninger træffes tæt på kunderne.
Det kan lyde flyvsk. Men på Innovation Summit 2019 får vi begreberne ned i øjenhøjde.
Her vil du kunne høre konkrete erfaringer om konkrete projekter, der har udfoldet sig i digitaliseringens og innovationens tegn med den digitale sammenkobling med forretningens strategi som omdrejningspunkt - altså vejen fra ide til forretning.
Få konkrete indspark fra forretningsudviklere, marketingfolk, procesfolk, pretotyping-folk og andre på Digital Innovation Summit og bliv inspireret til at komme videre med dine egne it-satsninger:
• Hvordan du kan få innovationen sat på skinner
• Hvordan finder man frem til, hvor fremtidens værdiskabelse ligger
• Hvilke metoder er bedst til innovation
• Hvordan du vælger de bedste teknologier - hele tiden
• Hvordan du kommer fra ide til forretning
Hvis du ønsker at betale med EAN nr., skal du tilmelde dig konferencen og bruge kampagnekoden "FAKDIGI". Derefter skal du sende os en mail med dit EAN-nr. og betalingsoplysninger til events@cw.dk.
Se program
Program:
08:30
Registrering og morgenmad
09:00
Velkomst
Moderator:
Lars Jacobsen
,
chefredaktør og moderator
,
Computerworld
Chefredaktør for Computerworld siden 2013. Har i over 20 år beskæftiget sig med samspillet mellem teknologi, forretning og samfund som taler, moderator, journalist og podcastvært. Medlem af juryen for Årets CIO og er initiativtager og jurymedlem til den nystiftede pris som Årets CISO.
09:05
Sæt strøm til din innovation
Digital transformation. Digital disruption. Digital strategi. Kunstig intelligens. Ansigtsgenkendelse. Droneteknologi. Kært barn har mange navne. Succesen opstår, når de digitale elementer kan tappe ind i eksisterende processer og fysiske forretningsgange.
I Alexandra Instituttet A/S arbejder vi som bindeled mellem forskning og erhvervslivet målrettet med dagsordenerne inden for kunstig intelligens. Vi kommer her med eksempler på, hvordan denne hype er blevet omsat af danske virksomheder til konkrete løsninger. Samtidig vil vi forsøge at afmystificere hele begrebet kunstig intelligens.
Oplægsholder:
Sacha Mendes da Silva
,
Deputy Head, Data Science and Engineering Lab
,
Alexandra Instituttet
Sacha er uddannet som økonom, men har arbejdet hele sin karriere med digital forretningsudvikling, lige fra transformationen i de små virksomheder til at være ekstern rådgiver for den danske, kroatiske, spanske og irske regering. Hans passion er at forbinde elementerne mennesker, forretning og teknologi, hvorfor han står i spidsen for Alexandra Instituttets københavnske kontor, som favner over specialister inden for kunstig intelligens, visualisering, cybersikkerhed, sundhedsteknologi samt grøn omstilling.
09:45
Digitalisering - hvordan sætter du strøm til den digitale forretning?
Oplægsholder:
Peter Schrøder
,
CDO
,
Mærsk Tankers
Peter har tidligere blandt andet været digital direktør samt direktør for Mergers & Acquisitions hos Egmont. Peter Schrøder har en MBA fra School of Management i Milano.
10:55
Sådan arbejder Signicat med innovation for at skabe personlige, sikre og nemme tjenester
Den digitale revolution har givet os nye services. Men også kræsne kunder – kunder og brugere der forventer personlige, sikre og nemme tjenester. Det kræver en sikker identifikation hver gang. Og det er udgangspunktet for Signicats arbejde med innovation – både for kunder og internt i virksomheden.
Signicats VP for Innovation vil derfor løfte sløret for aktuelle måder at arbejde med sikre identiteter på samt dele hvordan virksomheden selv arbejder med innovation.
Oplægsholder:
John Erik Setsaas
,
VP of Identity and Innovation
,
Signicat
With over 25 years’ experience in digital identity, John Erik Setsaas is a pioneer in this space. He is a prolific speaker at fintech industry events around the world including Money20/20 Europe, Digital Finance World. Mobile World Congress, Trustech, EiC and FinTech Connect. He is currently VP of Identity and Innovation at Signicat AS.
Before joining Signicat, John Erik was Chief Development Architect for SAP Identity Management and taught ecommerce, identity services and security at Buskerud University College in Norway.
He is a board member of the EEMA, Europe’s leading digital identity think tank, and has received the EEMA Lifetime Achievement Award.
More information about John Erik at https://no.linkedin.com/in/setsaas
11:25
Swipe right to innovate
Med udgangspunkt i cases fra Linde, VELUX og Diageo deler Jesper Müller-Krogstrup ud af sin 10 års erfaring med at drive innovations-udfordringer for hele virksomheden.
Han vil uddybe, hvordan man effektivt kan opbygge en innovativ kultur på denne måde. Lær mere om, hvordan man arbejder med selvdannende idé-teams og digitale pretotyper, prototyper og MVP'er, der kan integreres og anvendes til at etablere en venture-lignende tankegang i ledelsesteams for at opnå hurtige resultater.
Oplægsholder:
Jesper Müller-Krogstrup
,
CEO
,
Nosco
Jesper Müller-Krogstrup er CEO for software- og konsulentvirksomheden Nosco og har i over 15 år hjulpet danske og internationale virksomheder som Volvo Cars, Danfoss og Linde med at blive mere innovative.
12:45
Digital forestillingskraft – fra ide til forretning
Digital forestillingskraft er evnen til at forestille sig fremtidige scenarier, hvor digitale teknologier anvendes til at skabe værdi i tæt samarbejde med forretningen.
Digital forestillingskraft er således netop bindeleddet mellem innovation og strategi og dermed brobygger fra ide til forretning. På indlægget får du indsigt i forskellige historiske udviklinger inden for digitalisering i private organisationer og helt konkrete eksempler på områder, hvor digital forestillingskraft sikrer de bedste løsninger og dermed sund forretning.
Oplægsholder:
Reimer Ivang
,
Ph.D, Erhvervsforsker
Med en baggrund som Lektor og Forskningsgruppeleder på AAU, har Reimer arbejdet hele sin karriere med digitalisering, digital transformation og udarbejdelse samt implementering af digitale forretningsorienterede strategier. Reimer har således ledet strategiprocesser i virksomheder som Danfoss, Grundfos, Logstor, SIKA Footwear. Dertil er Reimer serieiværksætter og en bredt anvendt Keynote speaker.
13:15
Aktiver digital innovation fra maskinrummet: Hvordan LEGO Systems forandrer sin it-infrastruktur med basis i platforms-tankegangen
Når virksomheders produkter, tjenester, salgskanaler og kerneprocesser bliver digitaliserede, bliver it-afdelinger, der er gearet til at være operationelle 24/7, bedt om at genopfinde sig med et stærkere fokus på aktivering af digital innovation.
Med fokus på implikationen af denne efterspørgsel på det "digitale maskinrum" vil denne præsentation redegøre for den igangværende transformation hos LEGO Systems, der er godt i gang med at forandre sin it-infrastruktur med basis i platforms-tankegangen. Det sker med henblik på at tune hele it-setuppet til at være konkurrencedygtigt i den digitale tidsalder.
Oplægsholder:
Stefan Henningsson
,
Professor
,
Copenhagen Business School
14:10
Sådan opnår du succes med digitale projekter
Novo Nordisk har opnået succes i deres arbejde med at implementere digitale løsninger i forskellige dele af forretningen. Principperne har været agilitet og MVP-løsninger for eksempel
• NLP og ML: kan den intelligente data-mining forbedres når man kan ”tale” med sin database?
• Prædikative værktøjer: hvordan kan de kliniske data konverteres til patient orienterede løsninger?
Oplægsholder:
Kajsa Kvist
,
Senior Digital Innovation Director, Global Development
,
Novo Nordisk
Oplægsholder:
Elise Hachmann-Nielsen
,
Senior International Medical Specialist, Global Development
,
Novo Nordisk
14:50
Hør erfaringerne med digitalisering hos Energinet.dk
Oplægsholder:
Nicolaj Nørgaard Peulicke
,
Direktør Digitalisering
,
Energinet.dk
Tilmeldingen er lukket
Du kan ikke længere tilmelde dig dette event