Det Digitale Produktpas Digitalt event

Dato:
21/8 2024
Sted:
Online
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Det Digitale Produktpas er et nyt EU-initiativ, og et digitalt mærkat, der ledsager et fysisk produkt gennem dets livscyklus. Det skal skabe gennemsigtighed i forhold til for eksempel et produkts bæredygtighed over for forbrugerne. Det forventes udrullet i løbet af 2024.

Produktpasset kommer til at synliggøre dit produkts bæredygtighed i praksis og skal indeholdende data om produktets oprindelse, materialer og genanvendelsesmuligheder.

Dette kommer til at stille store krav til dine data, og betyder derfor nye udfordringer i forhold til datahåndtering, og hvordan man sikrer det rigtige datagrundlag.

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas.
Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.


Denne konference er for dig der har produkter i din portefølje, og som ønsker en implementering af Det Digitale Produktpas, så forbrugerne får gennemsigtighed over produkternes bæredygtighed og andre informationer.

Mød talerne

Qëndrim Fazliu

Qëndrim Fazliu

samfundsredaktør

Computerworld

Jakob Dahl Mikkelsen

Jakob Dahl Mikkelsen

Partner

Kromann Reumert

Lasse Quorning

Lasse Quorning

Principal Consultant

immeo

Lars Bruun

Lars Bruun

Senior Commerce & PIM specialist

Columbus

Charlotte Merlin

Charlotte Merlin

Senior Teamleder - Anvendt Miljøvurdering

FORCE Technology

Se program

Program:


09:00 - 09:05
Velkomst
Moderator:
Qëndrim Fazliu
samfundsredaktør
Computerworld

09:05 - 09:30
Forstå de nye krav og hvad de betyder for din virksomhed
Med vedtagelsen af Forordningen om miljøvenligt design har EU vedtaget nye rammer for, hvordan EU-Kommissionen fastsætter krav til miljøvenligt design for stort set alle produkter, herunder krav om digitalt produktpas.

I dette indlæg vil Jakob gennemgå formålet med de nye regler samt redegøre for de generelle krav til produktpas, herunder hvilke oplysninger, der skal indgå i produktpasset, samt hvilke krav, der stilles til produktpassets tekniske udformning.
Keynote:
Jakob Dahl Mikkelsen
Partner
Kromann Reumert

09:35 - 09:55
Digital Product Passport og den grønne datarevolution – sådan kommer du i kontrol med dine grønne data
Verden stræber efter bæredygtighed og gennemsigtighed, hvilket har ført til introduktionen af Det Digitale Produktpas (DPP), en ny æra af ansvarlighed, der fremmer genbrug ved at tilbyde detaljeret indsigt i produkters sporbarhed og miljøaftryk.

Forstå de dataudfordringer, som virksomheder møder ved implementeringen af DPP, og få indblik i hvordan en dataarkitektur adresserer disse. Denne tilgang skaber et solidt grundlag for at håndtere ESG-data, hvilket sætter virksomheder i stand til at imødekomme DPP-kravene og fremme deres ESG-dagsorden.
Oplægsholder:
Lasse Quorning
Principal Consultant
immeo

10:00 - 10:20
Sådan udnytter du DPPs krav som en strategisk fordel
I dette indlæg stiller Lars skarpt på det konkrete arbejde med at løse de problemstillinger der opstår, når kravene til data øges.
Eksisterende data skal vaskes, datapunkter skal tilføjes, kvaliteten skal løftes og samtidig skal det gøres på en overskuelig måde, der gør datasættet til et strategisk aktiv.

Formår virksomheder at forankre den datadisciplin der er nødvendig sammen med nye og optimerede processer centralt i forretningen, opstår en mulighed for at skabe overblik på tværs af værdikæden, løfte kvaliteten og bl.a. lette ESG-rapportering.
Oplægsholder:
Lars Bruun
Senior Commerce & PIM specialist
Columbus

10:25 - 10:50
Miljøpotentialet i det digitale produktpas
Dette indlæg vil belyse miljøaspektet og de forventede datapunkter i det digitale produktpas. Mens de specifikke datapunkter og kategorier i lovgivningen endnu udestår, er der god grund til at få styr på egne bæredygtighedsdata, da de kan afsløre styrker og svagheder ved produkterne.

Charlotte vil belyse hvilke data der forventes at indgå i produktpasset – men hvordan skal de tolkes og hvor skal data komme fra? En god forståelse for de forskellige datapunkter er en forudsætning for at arbejde aktivt med forbedringer i produkter. Hvad skal der f.eks. til, for at beregne CO2 udledning og hvad forstås ved genanvendt materiale?

Dertil vil koblingen til en cirkulær økonomi blive belyst i forhold til, hvordan data kan understøtte cirkulære initiativer.
Keynote:
Charlotte Merlin
Senior Teamleder - Anvendt Miljøvurdering
FORCE Technology

10:55 - 11:00
Dagens moderator samler op
Moderator:
Qëndrim Fazliu
samfundsredaktør
Computerworld

11:00 - 11:00
Tak for idag
Det får du ud af det
  • Overblik over, hvad det nye Det Digitale Produktpas kommer til at betyde for din virksomhed
  • Indsigt i de nye regler med det Det Digitale Produktpas
  • Indblik i, hvilke krav du skal stille til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre at den nødvendige information er tilgængelig.
  • Inspiration til, hvordan du bliver klar til at kunne opfylde kravene