Kunder, investorer og samfund holder i stigende grad virksomheder ansvarlige for deres klimabelastning, og de fleste forventer, at der indenfor overskuelig fremtid indføres egentlige skatter på CO2-udledning.
Tilsvarende opfatter flere af klodens største virksomheder i dag bæredygtighed som en konkurrenceparameter og har formuleret ambitiøse mål for hastig begrænsning eller eliminering af deres CO2-udledning. Enkelte har endda som mål at have negativ CO2-påvirkning.
Det øger presset på virksomheder for at begrænse klimabelastningen. Samt for effektivt og troværdigt at konsolidere data om deres bæredygtighedsindsats, så resultaterne kan dokumenteres overfor kunder, partnere og myndigheder.
IT og teknologi spiller en nøglerolle i arbejdet, hvilket er emnet for denne konference. Her kan du blive klogere på, hvordan du aktivt arbejder for at kombinere effektiv og lønsom forretningsdrift med en effektiv bæredygtighedsindsats.
Hvilke indsatser har den største effekt? Hvordan kombinerer man bæredygtighed med virksomhedernes traditionelle fokus på konkurrencedygtighed og effektivitet?
I den afsluttende keynote får du desuden et globalt indblik i aktuelle tendenser og i de erfaringer, virksomheder allerede har gjort sig.
Michael Svendsen er journalist og har gennem knap 20 år beskæftiget sig med teknologi og med virksomheder indenfor it-branchen.
Aaren Ekelund har over 25 års erfaring med IT, marketing, salg og strategisk forretningsledelse og har været i Microsoft siden 2005. Senest som ansvarlig for SMB i Microsoft Denmark og før det som ansvarlig for Customer Success for Modern Workplace i Microsoft Vesteuropa. Aaren Ekelund har forud for sin tid i Microsoft haft sin egen IT-virksomhed og arbejdet i en række forskellige konsulenthuse med strategi og IT.
Aaren Ekelund er uddannet MSc i International Business Administration and International Business fra Aarhus Business School, Harvard University og University of Technology Sydney.
Som direktør for Marketing & Operations hos Microsoft Danmark har Aaren Ekelund ansvaret for den daglige drift og selskabets go-to-market-strategi i Danmark.
Sif har gennem en årrække siddet med IT-Branchens fælles indsats for bæredygtig omstilling, hvor hun sammen med embedsmænd, it-leverandører og deres kunder har drevet en række indsatser for at sikre mere bæredygtighed i indkøb og drift af it. September 2021 kom hun ombord i Devoteam Danmarks strategisk arbejde med bæredygtig omstilling i samarbejde med globale tech partnere og virksomhedens ambitiøse kunder.
Michael Svendsen er journalist og har gennem knap 20 år beskæftiget sig med teknologi og med virksomheder indenfor it-branchen.