Større danske virksomheder har i gennemsnit 85 variationer af it-sikkerhedsløsninger kørende i deres it-miljø - og sikkerhedsregningen for software og konsulenter løber hvert år op i millioner af kroner.
Alligevel tager det op til 100 dage før en typisk virksomhed opdager, at deres systemer er blevet kompromitteret. Og alligevel vil både ledelse og medarbejdere stadig ryge i phishing-fælder eller mister data til mere eller mindre målrettede ransomware-angreb.
Svaret på det dilemma er ikke nødvendigvis flere systemer, men en mere strategisk tilgang til it-sikkerhed hvor evnen til at opdage og reagere hurtigere på nuværende og fremtidige trusler kommer i centrum.
Derfor er strategisk it-sikkerhed, incident response, beredskabsplaner og business continuity omdrejningspunkterne for to rundbordsdiskussioner blandt en udvalgt gruppe af digitale ledere fra danske virksomheder – og du er inviteret.
DSBs Chief Information Security Officer giver fagligt indspark
Ud over erfaringsudvekslingen ved rundbordsdiskussionen kan du desuden starte dagen med et spændende fagligt oplæg fra Martin J. Warming, Chief Information Security Officer hos DSB.
Martin J. Warming har en baggrund fra blandt andet Ørsted og NNIT og vil fortælle om sit arbejde med at designe sikkerheds-løsninger hvor risici ikke blot begrænses men prioriteres, overskues og prissættes på en måde så hele forretningen kan forstå det.
Under rundbordssamtalerne kan du sammen med sikkerhedsvirksomhederne Ezenta diskutere hvordan du skaber mest tryghed for pengene på organisationens digitale rejse. Og sammen med Kaspersky blive inspireret til hvordan du kan sikre både overblikket og dine data – uanset om de befinder sig skyen eller i det lokale datacenter.
Rundbordsdiskussionen er arrangeret af Computerworld, Ezenta og Kaspersky og foregår i Søhuset i Hørsholm d. 24. maj fra kl. 9.00 til 11.30, hvorefter vi slutter med en lækker fælles netværksfrokost. Inden arrangementet byder vi selvfølgelig på morgenmad fra 8.30.
Deltagerpladserne er forbeholdt CIO’s, it-chefer, it-direktører, digitaliseringschefer, CFO’s, CTO’s og andre CXO’er.
Vælg dette indlæg
Vælg dette indlæg