Sikkerheds-awareness er en af de allervigtigste ting at få styr på for alle it-sikkerhedsansvarlige, for uanset hvor godt vi sikrer vores perimetre med avancerede digitale forsvarsværker, er og bliver medarbejderne et svagt led og et oplagt mål for hackerne.
Vi kan installere nok så mange avancerede firewalls, IDS’er, detection-systemer og antivirus-systemer, men vi er lige vidt, hvis medarbejderne bliver ved med at klikke på mystiske links i e-mails fra ukendte afsendere eller på anden måde bliver ved med tillidsfuldt at hoppe på de kroge, som hackerne udsender.
Grunden er enkel: Mange medarbejdere forstår ikke alvoren, de forstår ikke hackerne, og de forstår ikke vigtigheden af nye arbejdsgange, der indføres af it-sikkerhedsmæssige årsager.
Det betyder også, at effektive awareness-kampagner har målbar og meget stor effekt på it-sikkerheden.
Awareness-kampagner handler om med både kommunikative og teknologiske greb at give medarbejdere en øget forståelse for it-sikkerhed - og dernæst få dem til permanent at ændre deres adfærd.
Lykkes det, kan man stoppe en stor del af hackerne, allerede inden de kommer inden for murene.
På dette event får du konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.
Jakob Schjoldager er erhvervs- og ledelsesredaktør på Computerworld, og skriver til dagligt om virksomheders it-strategier og danske CIO’ers arbejde. Jakob har tidligere også været sikkerhedsredaktør på Computerworld.
System Engineering Director at Fortinet Denmark with 8 years’ experience working as a security specialist with various roles in pen-testing, security assessment and training, threat management, project management, threat analysis and security architecture as well as policy and compliance implementations based on ISO27001, NIST and IEC64443 in both the private and public sectors.
Christian Schmidt har været CEO for Draware i 22 år og i IT-branchen for overvågnings og sikkerhedsløsinger i 15 år. Draware har leveret denne type løsninger til mere end 800 kunder i hele Norden. Christian Schmidt er bl.a. certificeret i CIS 20 CSC via SANS 566.
Draware skiftede i slutningen af 2021 navn til Dediko A/S.
Lis Kelså er uddannet journalist og har arbejdet med kommunikation og journalistik siden 1980, både i Danmarks Radio og i egen virksomhed Kelsa Media. Hun har specialiseret sig i storytelling med digitale medier på mange platforme og forskellige udtryksformer og har et stort netværk indenfor it-sikkerhed.
Som Senior Learning Specialist er Thorsten ansvarlig for koncepterne bag de digitale læringsspil som Learningbank udvikler.
Thorsten er kandidat i Psykologi, og i koncepterne bruges principper fra lærings- og designpsykologien til at skabe læringsspil, der både er engagerende, sjove og kan huskes.
Sammen med resten af Lærings-teamet i Learningbank udvikler hun de bedste digitale læringsoplevelser til medarbejdere i fx McDonald’s, Topdanmark og Coop.
Benedikte er uddannet psykolog specialiseret i kognitionspsykologi og organisationspsykologi. Tidligere har hun været i Maersk Oil, hvor hun har arbejdet med sikkerhed, kultur, adfærd, læring og kommunikation.