Sådan skaber du en succesfuld datadreven virksomhed

Dato:
10/11 2016
Sted:
Restaurant ADDRESS
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Din virksomhed eller organisation svømmer sikkert allerede i styringsdata. Data fra traditionelle kilder som ERP-systemer, BI-rapporter og økonomi- og budgetsystemer. Med andre ord data, som er skabt til alle niveauer af virksomhedens ledelse for at de kan følge med og følge op.

Men hvad nu, hvis data og den rette indsigt ikke bare kunne bruges til de traditionelle styringsdiscipliner, men til at forbedre eller endda forny selve forretningsmodellen? Det er der, hvor den moderne og succesfulde datadrevne virksomhed eller organisation skabes.

Og den er der behov for i en verden, hvor både kendte og ukendte konkurrenter opruster inden for data, analysekraft og talent.

Data er det nye råstof, når der skal skabes øget og anderledes værdi for kunderne - og dermed for virksomheden selv. Men også offentlige institutioner kan med data skabe nye og bedre servicetilbud til borgerne og samfundet i helhed. Og et fælles kendetegn ved alle de nye "digitale" virksomheder såsom Spotify, Uber og AirBnB er, at de først og fremmest bruger data til at skabe nye, anderledes og mere bekvemme muligheder for deres kunder.

Faktisk så kan fokus på at blive en datadreven virksomhed være en god måde at digitalisere sin virksomhed på. På denne vis får virksomheder, der ikke er født digitale, en praktisk og konkret måde at digitalisere sig på. Et eksempel herpå er Vestas, der startede med at fokusere på at anvende vejrdata til at optimere placeringen af vejrmøller for deres kunder. I dag er det datadrevne en integreret del af Vestas forretningstænkning - og har samtidig øget fokus på digitalisering som sådan.

Det er derfor, at fremtidens succesfulde virksomheder dem der, som Vestas, mestrer hele tiden at kunne bygge bro mellem teknologi, data, effektive processer og nye ideer.

Det er en svær, men ikke umulig opgave. Men den kræver også, at du har svar på spørgsmål som:

  • Hvordan kan du tænke data, kunder, brugere og platform ind i virksomhedens strategi?
  • Hvordan eksisterende fysiske værdier kan anvendes til at opbygge nye forretningsmodeller?
  • Hvilke data er værdifulde - og hvordan får man bragt disse i spil i forretningen?
  • Hvordan kan du forandre den eksisterende og stadig lukrative forretningsmodel  til en fuld digital og datadrevet forretningsmodel og ruste dig til det digitale kapløb?
  • Hvordan påbegyndes rejsen med at skabe de analytiske indsigter på en økonomisk rentabel og skalerbar måde?

Det er blot nogle de spørgsmål, der tages op til rundbordsdiskussion mellem en lille udvalgt gruppe af 12-15 digitale ledere fra danske virksomheder.

Den diskussion vil Devoteam og Computerworld gerne invitere dig til at være en del af. Det sker på Restaurant ADDRESS i Tuborg Havn, 10. november mellem kl. 9 og 13.00. Arrangementet afsluttes med en lækker fælles frokost.

Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer med data og digital transformation.

Arrangementet er samtidig en unik mulighed for at høre Vestas fortælle om deres udvikling som datadreven virksomhed.

Rundbordsdiskussionen er lukket, off-the-record og forbeholdt it-direktører, CIO'er, CMO'er, marketingdirektører, business developers og lignende i større virksomheder.

Mød talerne

Lars Jacobsen

Lars Jacobsen

chefredaktør og moderator

Computerworld

Søren Bronnée Sørensen

Søren Bronnée Sørensen

partner

Devoteam

Nicolas Horst

Nicolas Horst

Principel

Devoteam

Anders Rhod Gregersen

Anders Rhod Gregersen

Chief Specialst

Vestas Wind Systems A/S

Se program

Program:


09:00 - 09:15
Velkomst
Lars Jacobsen
chefredaktør og moderator
Computerworld

09:15 - 09:35
Data og digitalisering - et strategisk makkerpar. En interaktiv øvelse faciliteret af Devoteam
Dette bliver en interaktiv session. Devoteam vil sætte scenen - og komme med deres bud på, hvordan en forretningsmodel kan beskrives. Efterfølgende inddrages alle deltagere i en øvelse, hvor vi i fællesskab digitaliserer en konkret forretningsmodel - og vi ser, hvordan digitalisering og data går hånd-i-hånd i at skabe en ny forretningsmodel.
Søren Bronnée Sørensen
partner
Devoteam
Nicolas Horst
Principel
Devoteam

09:40 - 10:35
Debat og erfaringsudveksling med udgangspunkt i dagens oplæg og deltagernes erfaringer

10:40 - 10:55
Pause

10:55 - 11:15
Data og indsigt som strategisk forretningsskaber - med Vestas som case
Vestas vil præsentere, hvordan de bruger data til at skabe indsigt om bl.a. vindforhold til at vinde nye kunder med. Med udgangspunkt i casen diskuteres muligheden for, at deltagerne i deres egne virksomheder på tilsvarende vis kan bruge data i deres kundetilbud.
Anders Rhod Gregersen
Chief Specialst
Vestas Wind Systems A/S

11:20 - 12:25
Debat

12:30 - 13:00
Frokost i restauranten

13:00 - 13:00
Tak for i dag
Partnere
Praktiske Oplysninger
Dato:
10/11 2016
Tid:
09:00 til 13:00
Sted:
Restaurant ADDRESS
Tuborg Havnepark 15
2900 Hellerup
Pris:
0 kr / 2.495 kr.
Change language