CIO Trends 2023
Dato:
29/8 2023
Sted:
Klampenborg
Pris:
0 kr / 2.495 kr.
Bryd ned, byg op – og transformér forretningen med digitalt lederskab
De mest succesfulde CIOs er ledelsesmæssige multitools, der for længst er rykket fra serverrummet og op på direktionsgangen. Her har de et betydeligt medansvar for at spotte og proaktivt opfylde behov i forretningen – og helst før de sektionsansvarlige stamper i gulvet for ændringer.
Men hvordan skaber du i praksis rum til at definere og eksekvere en effektiv digital transformationsstrategi i en situation, hvor medarbejderne kræver velfungerende og smidige hybride arbejdsrum og direktionen efterlyser håndtérbar, realtidsbaseret overblik over forretningen?
Vel at mærke samtidig med, at bestyrelsen ønsker dokumentation for, at man lever op til de seneste krav til compliance og cybersikkerhed – og helst i går!
På denne eksklusive konference vil nogle af de nominerede fra Årets CIO 2023 berette om deres bestræbelser for at få ligningen til at gå op. Samt dele ud af deres erfaringer for, hvordan man i praksis skaber plads til at udvikle og optimere digitaliseringsindsatsen, når talrige modsatrettede krav og fagligheder skal mødes undervejs.
CIO-rollen er under stadig – og stadig mere hastig – forandring, og særligt ledelses- og strategidelen får gradvist større vægt i de komplekse it-organisationer.
Derfor skal vi også høre nogle af Danmarks bedste CIOs forklare, hvilke krav det i deres optik stiller til ledelsen af it-afdelingen, når store dele af medarbejderne arbejder på distancen. Hvilket langtfra er en banal opgave, da hjemmearbejde – foruden stærkt opdaterede lederevner – også kræver nye måder at strukturere og organisere sig på.
Samtidig vil de nominerede til Årets CIO 2023 komme ind på, hvordan de i større eller mindre grad har formået at nedbryde de traditionelle informations- og systemsiloer. Hvilket som bekendt er en uomgængelig forudsætning for at tilrettelægge en velfungerende digital transformation på koncernniveau, konsolidere overblikket over processer og forretning samt designe og bygge mere velfungerende services i stedet.
Se program
Program:
09:10
Nomineret til Årets CIO 2023
11:10
Nomineret til Årets CIO 2023
14:10
Opsamling på dagens debatter
14:25
Nomineret til Årets CIO 2023
14:55
Opsamling og tak for i dag