CXO roundtable: konsolidering af den globale it-drift

Dato:
05/12 2019
Sted:
Hørhsolm
Pris:
Gratis deltagelse

Mange danske virksomheder anvender i dag it-løsninger fra mange forskellige leverandører. It-løsninger hvis vedligeholdelse ofte kræver både mange forskellige kompetencer og mange forskellige leverandører.

De mange løsninger udfordrer overblikket, evnen til at adoptere ny teknologi og ikke mindst sikkerheden.

Den aktuelle opgave for mange it-ledere er derfor at reducere mængden af it-løsninger.

Samtidig skal den opgave løses i samspil med forretningen hvis procedurer, arbejdsgange og opgaver ofte er viklet ind i de mange it-løsninger.

Hos den globale mine- og cementvirksomhed FLSmidth er CIO Mads Madsbjerg Hansen godt i gang med at nedbringe antallet af systemer og leverandører.

Samtidig er en stor del af virksomhedens systemer og infrastruktur flyttet fra lokale datacentre til cloud-løsninger.

I dag anslår Mads Madsbjerg Hansen, at selskabet er 70-80 procent i mål med konsolideringen af virksomhedens centrale applikationer.

Men vejen dertil har ikke været uden overraskelser og sværdslag - også på områder, som har overrasket overraskede den erfarne Mads Madsbjerg Hansen.

På dette CxO-roundtable kan du derfor udveksle erfaringer med andre it-ledere om hvilke løsninger, hvilken arkitektur og hvilken cloud-strategi passer bedst til lige præcis din virksomheds forretningsstrategi og fremtidige mål.

Dagen starter med et oplæg af Mads Madsbjerg Hansen, som vil komme ind på FLSmidth erfaringer med it-konsolidering. Herunder:

  • Hvorfor FLSmidth konsoliderer de mange lokale it-systemer, og hvad de ønsker at opnå.
  • Hvordan Mads Madsbjerg Hansen har grebet konsolideringsopgaven an.
  • Hvad konsolideringen og skiftet til cloud har betydet på medarbejdersiden.


Om rundbordsdiskussionen

Deltagerpladserne er forbeholdt CIO’s, it-chefer, it-direktører, digitaliseringschefer, CFO’s, CTO’s og andre CXO’er.

Rundbordsdiskussionerne ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med oplægsholderen samt de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer.

Se program