Få styr på dine kontrakter - også i årene efter de er blevet underskrevet
Dato:
23/5 2019
Sted:
Ballerup
Pris:
0 kr / 2.495 kr.
I en verden fyldt med kontrakter og aftaler er det afgørende, at du har styr på håndteringen af din organisations kontrakter - både de nye og de eksisterende.
Med en effektiv, gennemsigtig og fleksibel kontrakthåndtering kan du reducere dine omkostninger ganske betragteligt. For det kan blive dyrt at overse detaljer - også på den lange bane.
Det gælder ikke mindst it-kontrakter, der ofte er komplekse og sammenhængende - og ofte strækker sig over flere år.
De skal håndteres i hele livscyklussen, hvor du hele tiden skal holde øje med udløb, milepæle, opsigelser, forpligtelser på begge sider og indpas i andre kontrakter og aftaler.
Sund og risiko-minimerende kontraktstyring i hele livscyklussen kræver både effektive styringsredskaber og de rigtige redskaber til at håndtere kontrakternes vilkår gennem hele løbetiden.
På dette seminar gennemgår vi nogle af de største risici og hvordan du minimerer dem. Der er mange penge at spare. Og stor mulighed for kraftig effektivisering.
Se program
Program:
08:30
Registrering og morgenmad
08:55
Velkomst
Moderator:
Alexander Haslund
,
Strategi- og ledelsesredaktør
,
Computerworld
Redaktør for Computerworld med fokus på strategi og ledelse.
Alexander sætter fokus på CIO-branchen og de udfordringer og muligheder it-beslutningstagerne står overfor. Dette betyder, at han har konstant fokus på at komme tæt på de professionelle it-beslutningstageres udfordringer og muligheder. Hans mål er at levere relevant indhold om strategi, ledelse og digitalisering, der er aktuelt, i øjenhøjde, direkte værdiskabede og handlingsorienteret.
Alexander er udannet journalist fra Roskilde Universitet med en tværfaglig profil indenfor it og digitalisering.
Han interesserer sig for den teknologiske udvikling, nye trends, strategi og ledelse, metoder, markedet og de udfordringer og muligheder it og digitalisering medfører for det private og offentlige samt for samfundet som helhed.
09:00
Sådan skaber du værdi med kontraktstyring
Har du overblik over jeres kontrakter - og er du bevidst om, hvor mange penge du sparer ved at have styr på dem?
Bedre beslutningsgrundlag, effektive arbejdsgange, risikostyring, højere indtjening og færre fejl er blot nogle af de mange fordele, som I får ud af effektiv kontraktstyring.
Hør, hvordan hele kontraktens livscyklus kan rammes ind – fra oprettelse til fornyelse – så I altid har overblik og arbejder målrettet mod en bedre bundlinje.
Vi præsenterer DocuNote Kontraktstyring, så du kan se, om det er retningen at gå for din virksomhed:
- Få styr på kontraktens livscyklus:
- Smart og sikker oprettelse
- Håndtering af rettigheder og forpligtelser
- Evaluering, analyse og fornyelse
- Præsentation af DocuNote Kontraktstyring
- Tips til besparelser og gevinster
- Elektronisk underskrifter
DocuNote kan udbygges i takt med jeres behov, og derfor er indlægget relevant for alle typer organisationer - private såvel som offentlige.
Oplægsholder:
Mike Kirkegaard Friang
,
salgschef
,
IntraNote a/s
09:30
Contract management i en ny verden
Tidligere har contract management været fokuseret på sikring af et aftaleforhold.
I takt med at verden ændrer sig, ser vi fremtidens contract management som virksomhedens puls. En kontrakt er ikke længere en isoleret opgave, da den spiller sammen med lovgivning, interne politikker, compliance, risikostyring mv.
Vi viser dig fremtidens contract management, når vi tager dig med på en rejse fra oprettelsen af en kontraktsforpligtelse, opfyldelsen af den over til ledelsesrapporteringen.
Solusi er værktøjet der understøtter alt fra vidensopsamling, contract-building, indgåelse og signering til workflowunderstøttelse af forpligtelses- og ændringshåndtering, vendor-management, rapportering med mere - alt sammen med det formål at understøtte organisationen fra top til bund og på bundlinjen.
Oplægsholder:
Morten Petersen
,
Head of operations
,
Solusi Aps
Morten er specialist i Contract Management. Som uddannet Jurist fra Københavns Universitet, har Morten bl.a. arbejdet som fuldmægtig hos Digitaliseringsstyrelsen som lead counsel på Contract Management af adskillige af Danmarks store fællesoffentlige it-infrastrukturløsninger. Morten arbejder nu på leverandør siden hos Solusi, som bl.a. Head of Operations, hvor han rådgiver om og skræddersyer digitale Contract Management løsninger for en bred pallette af virksomheder og offentlige institutioner.
10:15
Struktureret kontraktstyring i DocuNote
VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) har været - og er stadig - på en kulturrejse.
Tidligere var VEKS et lille familiært selskab med 35 medarbejdere, hvor rigtig mange arbejdsopgaver og processer, som eksempelvis indkøb og kontraktstyring lå i hovederne på kernemedarbejderne uden rigtigt at være registreret og styret andre steder. I dag er der 85 ansatte, og det har skabt et meget stort behov for et samlet overblik over de kontrakter, der er indgået i selskabet, og hvem der er ansvarlig.
Samtidig er VEKS, som et kommunalt ejet selskab, omfattet af offentlig udbudspligt og aktindsigtsregler, som ligeledes gør det tvingende nødvendigt at have styr på kontrakter og aspekterne omkring kontraktindgåelse. Derfor valgte VEKS i 2018 at begynde at bruge kontraktstyringsmulighederne i DocuNote.
Oplægsholder:
Rasmus Byskov Kappel
,
økonomi-, kunde- og it-chef
,
VEKS
Rasmus Byskov har tidligere arbejdet som økonomichef hos Faxe Forsyning, og var også her med til at indføre kontraktstyring. Rasmus Byskov har desuden arbejdet som Chefkonsulent hos HOFOR og revisor hos PWC.
10:45
Paneldebat
Mike Kirkegaard Friang, IntraNote a/s
Morten Petersen, Solusi Aps
Rasmus Byskov Kappel, VEKS
Tilmeldingen er lukket
Du kan ikke længere tilmelde dig dette event