Roundtable om automatisering, softwarerobotter og touchless operations

Dato:
22/11 2017
Sted:
Aarhus C  
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Afholdes også i København d. 23. november

I Odense har kommunens softwarerobot Tyra sparet sagsbehandlerne 700 timers arbejde. Hos forsikringsselskabet Alka har chatrobotten Alma været med til at sikre selskabet sit største overskud nogensinde. Og hos Pension Danmark forventer direktøren, at robotter inden for et par år vil overtage mere end 50 procent af arbejdet.

Erfaringer fra Odense, Alka og Pension Danmark er blot toppen af isbjerget i den udvikling, som foregår lige nu.

Fremtidens digitale vindere fokuserer på at nedbringe driftsomkostningerne radikalt gennem digitaliserede ’touchless operations’, hvor kun undtagelser behandles manuelt, og hvor automatisering og kunstig intelligens spiller sømløst sammen.

Det er samtidig et opgør med den tid og de ressourcer, som alt for i høj grad stadig er bundet op på drift, faste procedurer og manuelle opgaver. Tid og ressourcer, som i stedet bør bruges til at prioritere kunder, kunderejsen og til at etablere eller understøtte nye tjenester og nye forretningsmodeller.

Det kan lade sig gøre, fordi ’touchless operations’ bygger på automatisering og kunstig intelligens, som tilsammen kan sikre en radikal omlægning af procedurer i hele virksomheden.
Det kan for eksempel være automatisering af kundehenvendelser med softwarerobotter, der chatter i realtid, automatisk godkendelse af rejseafregninger eller etableringen af intelligente ’dashboards’, der vurderer og klassificere afvigelser.

  • Men hvordan er mulighederne i din branche?
  • Hvordan ser teknologien ud lige nu?
  • Og hvad er investeringsbehovet for de virksomheder, som ønsker at automatisere de manuelle processer?

Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen og krydres med eksempler og erfaringer fra Tata Consultancy Services internationale kunder. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer med digital transformation.

Arrangementet er desuden en unik mulighed for at møde Johan Löfmark, digital partner og global digitaliseringsekspert hos Tata Consultancy Services. Du kan desuden møde Ruchikar Dalela, TCS Danmarks direktør, som gennem et kort indlæg og faglig sparring vil være med til at sikre, at du drager hjem fra arrangementet med både inspiration og konkrete ideer.
Rundbordsdiskussionen er lukket, off-the-record og alene forbeholdt de inviterede deltagere.

Roundtablet afholdes på engelsk.

Se program

Program:


09:00 - 09:15
Morgenmad

09:15 - 09:25
Velkomst

09:25 - 09:50
Sådan er de globale erfaringer med automatisering og touchless operations hos Tata Consultancy Services (TCS)

09:50 - 10:30
Debat med udgangspunkt i i morgenens indlæg: Hvor er barriererne, og hvordan ser best practice ud?

10:30 - 10:45
Pause

10:45 - 12:20
Debat og erfaringsudveksling med udgangspunkt i dagens oplæg og deltagernes erfaringer: Hvordan kommer man nemmest i gang med at automatisere processer og høste fordele?

12:30 - 12:55
Frokost