Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, hør hvordan du kommer i gang og hvordan du undgår faldgruberne.
I takt med at hastigheden og forventningerne til udviklingsafdelingen stiger, stiger også behovet for nye værktøjer og arbejdsmetoder.
En af de mest populære er DevOps. Navnet kommer af en sammentrækning af 'development' og 'operations' og er form for metode og mindset, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene.
Grundlæggende er formålet med DevOps (om det så er kulturelt eller metode-mæssigt) at sikre en mere sammenhængende og effektiv it-organsation og til at eliminere den silo-tankegang og de kløfter, der tidligere har præget mange organisationer.
Mestrer du det, kan du også få sat både hastigheden og kvaliteten på slutproduktet i vejret.
På konferencen kan du møde en række af de førende leverandører inden for DevOps og høre, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.
DevOps er på alles læber - hvad betyder det for os i Dansk Supermarked?
Hvad er det? Kan man røre ved det? Hvordan er det struktureret? Hvornår gik vi i gang - og hvordan?
Det er fortællingen om en Java-monolit og om, hvordan vi har bygget, testet og sat den i produktion på rekordtid.
Mikkel Løfquist fra Dansk Supermarked fortæller om selskabets fokuspunkter og dykker dybt ned i containere, pipelines og Dansk Supermarkeds release-række/forløb med særligt fokus på OpenShift.
Nøgle-tips:
Automatisér det hele - værktøjet hedder OpenShift.
Indbyg kvalitet - ansvaret ligger hos alle.
Hvorfor DevOps gør en forskel.
Sørg for hyppige releases. Funktionalitet/features kan udsættes - aldrig releases.
Mikkel Løfquist
,
Head of Digital Infrastructure & Operations
,
Dansk Supermarked Group
09:45 - 10:10
Fordobl din DevOps-produktivitet uden ekstra medarbejdere
Dit DevOps-team arbejder på højtryk for at gøre udviklingscyklusser endnu kortere. Det har derfor travlt med at justere i alle afkrogene af jeres infrastruktur, sætte skygge-it op og benytte public cloud-løsninger. Men cloud-systemet er ikke det, som teamet er ude efter - det er nærmere en filosofi. Derfor vil vi i dette oplæg fortælle om, hvordan du får teamet tilbage på ret køl. Lær, hvordan man opbygger en arkitektur, der optimerer og effektiviserer, og se, hvordan det fører til en tættere tilknytning mellem forælder- og barn-VM'er, en garanteret applikationspræstation og evnen til at klone et helt miljø på få sekunder. Tag dit forhold til DevOps-folk og -processer til et nyt niveau.
Det tager du med hjem:
Forstå, hvad Dev- og Ops-folk hver især har brug for fra jeres infrastruktur.
Lær, hvordan et komplet miljø kan klones på bare få sekunder.
Få indsigt i "best practice" fra organisationer, der har gang i titusinder af VM'er hver eneste dag
Ulrich Slothuus
,
Sales manager, Nordic
,
Cloudian
10:15 - 10:45
Pause
10:45 - 11:10
Når DevOps indtager en virksomhed - et kig bag kulisserne
It-chefer er under konstant pres for at opretholde en proces, som lader deres medarbejdere tilføre forretningen stadig mere værdi, med stadig større hast, med stadig færre ressourcer - og uden at gå på kompromis med kvaliteten og den nødvendige oppetid. DevOps er løsningen på den problematik. Men DevOps lader sig ikke sætte i værk uden grundig planlægning.
Hewlett Packard Enterprise IT har med succes implementeret DevOps i en række applikationer, herunder i flere større forretningskritiske it-applikationer. I en af de mest kritiske lykkedes det holdet at reducere leveringstiden med 75 procent, at hæve kvaliteten til over det forventede og at opretholde en 100 procents oppetid i de sidste 10 måneder.
HPE IT tager jeres folk med på den rejse, vi indledte for nogen tid siden. Dette indlæg, som er baseret på vores erfaringer, vil bidrage til at skabe et overblik over DevOps, give et indblik i den kulturelle omstilling, DevOps kræver - og samtidig lade forretningens ledergruppe danne sig et billede af den nødvendige investering i proces, proces-automation og værktøjer.
Arne Luhrs
,
Senior System Architect
,
Hewlett Packard Enterprise
11:15 - 11:40
Pssst ... SKAT arbejder med DevOps
Hvordan arbejder vi i SKAT med at levere værdiskabende, tidssvarende it-løsninger med fokus på hurtige leverancer og med slutbrugeren i centrum? Det gør vi blandt andet ved, at vi i SKAT etablerer en central DevOps. SKAT vil sikre et integreret samarbejde mellem udvikling og drift og understøtte forretningsnær it-udvikling baseret på moderne udviklingsteknologier og med fokus på risikominimering. Med DevOps vil SKAT arbejde procesorienteret og toolcentric med mål om, at leverancer kan komme i produktion så hyppigt og hurtigt, som kunderne har behov og i ønsket kvalitet. Kom og hør, hvordan vi i SKAT udforsker mulighederne i de nyeste teknologier og metoder og tænker innovativt for at skabe et godt fundament til et konstruktivt og smidigt leverandørsamarbejde fremadrettet på baggrund af en effektiv og omkostningseffektiv tilgang til offentlig digitalisering.
Martin Wood
,
CIO og vinder af Årets CIO 2024
,
Domstolsstyrelsen
Jane Eriksson Dahl
,
funktionsleder, Innovation og IT-udvikling
,
SKAT
11:45 - 12:45
Frokost
12:45 - 13:10
The many faces of DevOps
Definitionerne af DevOps er mange, og derfor kan det være et ret forvirrende koncept. I værste fald kan det betyde forsinket adaption og buy in på managementniveau eller meget skuffende resultater i forhold til den store opmærksomhed, konceptet har fået.
Ironien er, at early adaptors hungrer efter mere DevOps og skubber på med cutting edge metoder. Mange virksomheder øger adaptionen og andre venter på det rigtige tidspunkt og de rette kompetencer, før de lancerer DevOps. Sandheden er at jo før, man går i gang, jo bedre.
Jeg vil præsentere DevOps' mange "ansigter" (definitioner) ud fra de grundlæggende byggesten for DevOps tilgangen og ud fra mine erfaringer i virksomheder indenfor telekommunikation, online, gaming, web-baserede virksomheder, herunder fra Sennheisser Communication. Min erfaring er, at en succesfuld implementering af DevOps kræver nogle grundlæggende elementer. Disse grundlæggende elementer kan bruges til at vurdere adaptionsniveauet for et DevOps-setup samt bestemme hvornår og hvor, man skal lancere eller optimere implementeringen af DevOps. Samtidig kan de anvendes til at bestemme, hvilke værktøjer der kræves for at sikre den bedste ROI i DevOps tilgangen. Målet med præsentationen er, at I forhåbentligt lidt færre "ansigter" at forholde jer til efter indlægget.
Peter Ntende
,
DevOps Architect
,
BEC
13:15 - 13:40
Indsigt med DevOps
DevOps er ikke kun Version 2 af ALM. Det trækker også gemte problematikker frem mod overfladen og giver ny indsigt i virksomheden og dens kultur og processer.
Jørn Floor Andersen
,
lead cloud architect
,
CLOUDEON
13:45 - 14:15
Pause
14:15 - 14:40
Du er fortrolig med DevOps - så hvad nu? Når DevOps gør indtog i den store virksomhed
Du kender alt til DevOps-metoden og ønsker den nu indført i din organisation. Men på grund af virksomhedens betragtelige størrelse er alene tanken om at skulle implementere alt det, DevOps foreskriver, gruopvækkende. Hvad stiller du op? Jose Quaresma vil kaste lys over det åbentlyse misforhold mellem DevOps og den store organisation - og komme med forslag til, hvad man kan gøre.
Jose Quaresma
,
Application Devel. Assoc. Manager
,
Accenture
14:45 - 15:25
For the love of DevOps
DevOps kan være meget mere end en mulighed for at effektivisere, sørge for at levere hurtigt i god kvalitet og gennemføre nogle procesforandringer. DevOps kan være en vej til at lade virksomhedens medarbejdere udnytte mere af deres potentiale, løfte arbejdsglæden, motivationen og innovationskraften i virksomheden.
Det har man gjort hos Debitoor, hvor Allan Ebdrup, CTO, har arbejdet systematiseret med DevOps i mere end tre år, hvor DevOps er taget til nogle ekstremer, man sjældent ser.
Allan Ebdrup vil fortælle om sine praktiske erfaringer med DevOps på Debitoors rejse, hvor QA- og operations-afdelingerne er helt afskaffet, ig hvor der nu bliver deployet til produktion 20-30 gange om dagen. Produktiviteten er steget til 140 procent af niveauet før DevOps, mens medarbejdertilfredsheden i R&D-afdelingen ligger på 99.