CIO’en skal skabe vækst, effektivisering og hurtigere resultater med cloud, data og AI.
Samtidig kan de platforme og leverandører, der gør det muligt at skalere, binde virksomheden til bestemte teknologier, priser og vilkår i flere år.
Det skærper en central ledelsesopgave: at skabe fremdrift nu og bevare muligheden for at ændre kurs senere.
Valgene får betydning for virksomhedens fremtidige omkostninger, kontrollen over data og evnen til at tilpasse sig nye forretningsbehov, sikkerhedskrav og geopolitiske forhold.
Den 3. november samler Computerworld i samarbejde med TDC Erhverv CIO’er og it-ledere til et roundtable om skalering, leverandørvalg og strategisk handlefrihed.
Vi stiller skarpt på de prioriteringer, der skal til, når teknologiske ambitioner skal omsættes til målbar forretningsværdi, samtidig med at kompleksitet, risici og omkostninger skal holdes under kontrol.
Du møder Claus Thomsen, CIO & SVP, Head of Global IT hos Lundbeck og vinder af Årets CIO 2026. Hans erfaringer med at lede transformation i en kompleks organisation danner afsæt for en diskussion om modernisering, teknologiledelse og balancen mellem nye muligheder og stabil drift.
Vi drøfter blandt andet:
Skalering og handlefrihed: Hvor meget tid, økonomi og kompetence vil man investere i at kunne skifte platform eller leverandør senere – og hvornår vejer hurtigere effekt tungere?
Konsolidering og afhængighed: Hvornår giver færre platforme og leverandører bedre sammenhæng og lavere kompleksitet, og hvornår bliver afhængigheden for stor?
Kontrol og ansvar: Hvad skal være på plads i cloud, netværk og sikkerhed, når digitale initiativer skal skaleres – og hvordan fordeler man ansvaret internt og i samarbejdet med leverandører?
Arrangementet er for dig, der har ansvar for at omsætte teknologi til vækst og forandring, og som ønsker nye perspektiver på de valg, der former virksomhedens digitale fundament og fremtidige råderum.
Diskussionen er lukket og off-the-record, og kun for inviterede deltagere. Der vil være rig mulighed for at udveksle erfaringer og netværke med andre beslutningstagere, som sidder med lignende udfordringer og ansvar.
Mød talerne
Lars Jacobsen
Chefredaktør og moderator
Computerworld
Claus Thomsen
CIO & SVP, Head of Global IT og vinder af Årets CIO 2026
Claus Thomsen, CIO & SVP, Head of Global IT hos Lundbeck og vinder af Årets CIO 2026, deler erfaringer med at lede en it-organisation under stigende krav til tempo, skalering og forretningsværdi. Med afsæt i Lundbecks arbejde med cloud, data og AI sætter han fokus på de afhængigheder og begrænsninger, der former it-organisationens muligheder for at handle – og på hvordan man bevarer fleksibilitet og kontrol, når teknologien bevæger sig hurtigt.
Claus Thomsen
,
CIO & SVP, Head of Global IT og vinder af Årets CIO 2026
,
Lundbeck
10:05 - 10:50
Rundbordsdiskussion
10:50 - 11:00
Pause
11:00 - 11:15
Det digitale fundament for skalering
Peter Bjerregaard Harden fra TDC Erhverv giver et perspektiv på samspillet mellem cloud, netværk og sikkerhed, når it-organisationen skal skalere. Fokus er på, hvordan infrastruktur og leverandørsamarbejder kan understøtte udviklingen med styr på drift, afhængigheder og omkostninger.
Hvem kan deltage?
Årets CIO er udelukkende for dig, der er CIO, it-direktør eller it-chef. Andre tilmeldinger vil blive afvist.
Partnere
Det får du ud af det
Konkrete erfaringer fra CIO’er, der arbejder med modernisering, cloud, data og AI i komplekse organisationer – og med at omsætte teknologistrategi til målbar forretningsværdi.
Perspektiver på de prioriteringer og ledelsesgreb, der skal til for at skabe fremdrift, når kravene til tempo, sikkerhed, governance og økonomisk styring vokser på samme tid.
Mulighed for at spejle dine egne udfordringer i andre CIO’ers erfaringer og diskutere, hvordan teknologi kan styrke organisationens evne til at skalere, omstille sig og eksekvere.