NIS2- eller DORA-compliance i praksis
Digitalt event
Dato:
28/5 2025
Sted:
Online
Pris:
0 kr / 2.495 kr.
Sådan lever du op til kravene og bygger et robust beredskab, der faktisk fungerer – og ikke kun ser godt ud på papiret!
Mange virksomheder arbejder målrettet på at opnå NIS2- eller DORA-compliance og har også en beredskabsplan for at håndtere større nedbrud eller cyberangreb.
Men kun de færreste har testet, om planen faktisk fungerer efter hensigten.
På dette webinar deler fagfolk deres erfaringer om, hvordan du ruster din organisation til at leve op til kravene i DORA og NIS2. Du får også konkret viden, der gør det lettere at dokumentere, at I både lever op til kravene og kan reagere hurtigt og effektivt, når det gælder.
Vi ser nærmere på, hvordan du udarbejder og tester alle elementer i en beredskabsplan – fra Incident Response (IR) til Disaster Recovery og robust intern kommunikation, der sikrer at alle nøglepersoner kender deres opgaver, så din plan også fungerer når virkeligheden banker på.
Endelig ser vi på, hvordan du undgår at spilde penge på overimplementering og i stedet fokuserer på de elementer, der fungerer.
Webinaret rummer bl.a.:
En live-demo, hvor du ser, hvordan du i praksis bygger en plan for at blive NIS2- eller DORA compliant
Konkrete råd om, hvordan du bygger en beredskabsplanen og tester, at den fungerer
Inspiration til, hvordan du forankrer roller og ansvar – så alle nøglepersoner kender deres opgaver i en nødsituation
Webinaret er for dig, der har ansvar for IT, compliance eller cybersikkerhed og er med til at sikre at virksomheden lever op til kravene i DORA og NIS2 – og som vil kunne dokumentere over for ledelse og bestyrelse, at jeres planer fungerer i praksis.
Sådan griber du compliance an – strategisk og pragmatisk
Nye krav til cybersikkerhed og compliance rammer både offentlige og private virksomheder og kræver, at du balancerer jura, risikovurdering og praktisk implementering. Her kan du høre, hvordan du bedst prioriterer, planlægger og dokumenterer din complianceindsats. Du får også et godt bud på, hvordan du opbygger en moden governance-struktur og integrerer juridisk risikoforståelse i selve projektstyringen – uden at drukne i detaljer.
Christian Wiese Svanberg
,
Attorney At Law
,
DLA Piper Denmark
09:30 - 09:35
Spørgsmål
09:35 - 10:00
Er du allerede 95% compliant uden at vide det?
Har du styr på din dokumentation, dine processer og dine leverandører? Så er du muligvis allerede tættere på NIS2-compliance, end du tror. Martin Trenter tager i dette oplæg et erfaringsbaseret opgør med den konsulentdrevne compliance-frygt og argumenterer for en mere realistisk og balanceret tilgang til NIS2 og DORA. Hør hvorfor det handler om at bruge sund fornuft, rydde op hvor der er behov, og sikre det, der giver mest mening – frem for at lade sig skræmme af EU-direktiver og worst-case-scenarier.
Martin Trenter
,
Global Information Security Officer
,
CO-RO
10:00 - 10:05
Spørgsmål
10:05 - 10:30
Kom godt i gang og undgå overimplementering - demo
For mange organisationer er compliancerejsen præget af usikkerhed, komplekse rammeværk og overimplementerede løsninger. Men med enkle principper og en trinvis tilgang kan du sikre reel fremdrift uden at miste overblikket. Hør om det praktiske arbejde med at implementere ”guld, sølv, bronze”-metoden og om, hvordan du prioriterer det vigtigste først.
Eventet er forbeholdt slutbrugere og beslutningstagere. Computerworld events forbeholder sig retten til at afvise tilmeldinger fra andre leverandører, konkurrenter og andre udenfor den målgruppe, vores samarbejdspartner ønsker på dette event.