event billede

Azure kræver også kontrol: Sådan får du styr på sikkerhed, governance og cost Digitalt event

Dato:
17/2 2027
Sted:
Online
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Cloud udvikler sig hurtigt. Azure har allerede gennemgået flere teknologiske generationsskifter, og flere er på vej. Teknologi holder ikke evigt – heller ikke i skyen.

Samtidig ændrer kravene til sikkerhed, data og digital robusthed sig. Geopolitik, regulering og afhængigheden af globale cloudplatforme gør det stadig vigtigere at vide, hvor data og infrastruktur befinder sig, og hvem der reelt har kontrollen.

Men de største udfordringer findes ofte tættere på den daglige drift.

Når der bygges infrastruktur on-premises, er backup, navnestandarder, adgangsstyring og stramme netværksregler en naturlig del af fundamentet. I Azure kan nye ressourcer oprettes på få minutter. Det gør det nemt at komme hurtigt i gang – men også nemt at miste overblikket.

Testmiljøer bliver permanente. Ressourcer mangler ejerskab. Netværksporte står åbne. Kritiske workloads mangler backup. Gamle ressourcer bliver stående. Og cloudforbruget vokser, uden at nogen opdager hvorfor.

Det skaber sikkerhedsrisici, svækker governance og kan sende cloudregningen i en uventet retning.

Du får konkrete perspektiver på, hvordan du styrer dit Azure-miljø med samme disciplin som et on-premises datacenter. Fokus er på teknisk sikkerhed, governance og cost-kontrol – og på de blinde vinkler, der let opstår, når infrastrukturen ændrer sig hurtigere end processerne omkring den.

Skyen sikrer ikke sig selv. Den kræver bevidst kontrol.

Bliv partner

Ønsker du at være den første partner på eventet? Tryk på linket foroven.

Det får du ud af det
  • Overblik over de typiske risici i Azure. Fra manglende backup og åbne netværksporte til gamle ressourcer og uklart ejerskab.
  • Konkrete greb til bedre governance: Få struktur, adgang, konfigurationer og ansvar til at blive integreret i driften.
  • Indsigt i hvordan du kan beskytte og genskabe kritiske workloads, hvis driften rammes.
  • Værktøjer til cost-kontrol og identificer unødvendige ressourcer, herunder hvad der driver dir cloud forbrug.