Mere og mere data. Flere snitflader og applikationer der i realtime skal tale sammen. Og endnu større krav til sikkerhed og dokumentation i de mere stadigt mere komplicerede setups. Det er forventningerne til de fleste it-sikkerhedsansvarlige.
Samtidig stiller de øgede forventninger og de mange eksterne trusler krav til dig om konstant, at udfordre hvad du kan drive selv - og hvad andre kan hjælpe dig og din organisation med. Derfor spiller skalering, automatisering, rekruttering, dokumentation af effekt og strategiske overvejelser omkring build-or-buy en stadig større rolle inden for it-sikkerhed.
Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for en rundbordsdiskussion om den bedste strategi for enterprise-klasse sikkerhed blandt en udvalgt gruppe på 10-12 digitale ledere fra danske virksomheder – og du er inviteret.
Til at indlede diskussionen vil Sune Aggergaard Mortensen, CISO hos DSB og Årets CISO 2022, fortælle hvordan DSB har arbejdet med deres enterprise-strategi og de mål som strategien har skulle indfri. Sune Aggergaard Mortensen vil blandt andet fortælle om de valg / fravalg der er blevet foretaget undervejs, herunder rekruttering, automatisering og kravene der følger med NIS2 - og hvad valgene har betydet for både it-sikkerhedsorganisationen og resten af virksomheden.
Rundbordsdiskussionen er arrangeret af Computerworld og IBM og foregår på Restaurant ADDRESS i Tuborg Havn d. 8. februar mellem 9 og 13.30. Arrangementet afsluttes med en lækker fælles frokost.
Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer med at vælge den rette sikkerheds-strategi på enterprise niveau.
Chefredaktør for Computerworld siden 2013. Har i over 20 år beskæftiget sig med samspillet mellem teknologi, forretning og samfund som taler, moderator, journalist og podcastvært. Medlem af juryen for Årets CIO og er initiativtager og jurymedlem til den nystiftede pris som Årets CISO.
I alt tæller den DSB’ske it-sikkerhedsafdeling 16 medarbejdere, der sørger for sikkerheden i den 6.500 ansattes store transport-organisation. Også Sune Aggergaard har siddet i sin nuværende CISO-stilling i omtrent to år. Inden DSB havde Sune samme titel i it-virksomehden BEC, hvor han sad i mere end otte år. Tiden hos DSB er indtil videre blevet brugt på emplementering af et større it-system samt at kortlægge relevante cybertrusler og disses konsekvenser og sandsynligheder.
Carsten Horst er ansvarlig for IBM’s Sikkerhedsrådgivning og Delivery Services i Norden og har mere end 20 års erfaring inden for en lang række cybersikkerhedsdomæner.