Begrebet tillid benyttes på mange forskellige måder inden for Cybersikkerhed - fra noget man kan have tillid til, fordi det er bevist, at det overholder visse sikkerhedsgarantier, til noget man er nødt til at udvise tillid, da ingenting ellers fungerer (i psykologien er dette kendt som Stockholm syndromet). "Zero Trust" principper og arkitekturer er et svar på væsentlige problemer i den traditionelle perimeterbaserede sikkerhedsmodel, hvor man primært prøver at forhindre angreb mod systemet udefra. Zero Trust gør således op med antagelsen om, at man kan udvise tillid til alle systemer, processer og komponenter inden for en veldefineret afgrænsning (systemets perimeter). Dette opgør med tilliden til interne dele af systemet, opsummerer Microsoft f.eks. i tre principper: Eksplicit verifikation af alle aktører i systemet, overhold princippet om færrest mulige privilegier og antag at systemet allerede er kompromitteret.
For at forstå betydningen af Zero Trust ser vi på, hvilken rolle tillid spiller i eksisterende sikkerhedspolitikker og -teknologier. Vi giver en kort oversigt over de vigtigste elementer i en Zero Trust Arkitektur, og diskuterer om Zero Trust for alvor gør op med antagelsen om, at man kan/skal have tillid til bestemte systemkomponenter, eller om vi retteligen burde sige Explicit Trust i stedet for Zero Trust.