Microsoft investerer for tiden ret massivt i Power Platform og Power Apps, som er selskabets bud på en "low code/no code"-platform, der gør det muligt at bygge løsninger med minimal eller slet ingen udvikling.
Power-platformen giver danske virksomheder en række spændende muligheder for blandt andet at visualisere og dele data med Power BI, tilpasse og digitalisere workflows med Power Apps og automatisere workflows mellem services med Power Automate.
Altsammen kan håndteres med næsten ingen eller slet ingen kodning.
Med Power-platformen kan organisationer med andre ord bygge selv komplekse og smarte workflows og løsninger, selv om de ikke kan kode og ikke har ansat udviklere.
På dette seminar kan du høre mere om mulighederne i Power Apps og hvordan du kommer igang med at skabe værdi med Microsofts low code/no code-platform.
Du kan også få inspiration fra organisationer, der i dag allerede er godt i gang og som har gjort sig deres erfaringer med platformen. Hvad virker? Og hvad virker ikke?