De cyberkriminelle er som aldrig før på jagt efter sårbarheder i din infrastruktur og dine systemer, som de kan udnytte til at skaffe sig adgang til din organisations systemer.
Vinterens store Apache Log4j-sårbarhed viste med al tydelighed, at selv en lille - men udbredt - sårbarhed kan blive et stort problem, hvis ikke det omgående kan identificeres, hvor i infrastrukturen den befinder sig. Det er derfor afgørende, at du hele tiden har det fuldstændige overblik over øjeblikkets status i din infrastruktur. Så du ved, om du er sårbar, når den nyeste trussel dukker op.
Sårbarheden skabte postyr mange steder, hvor man var nødt til at smide alt, hvad man havde i hænderne, for at få klarlagt hvor i infrastrukturen den lille sårbarhed befandt sig.
Og det vil kunne ske igen.
I et trussels-landskab i konstant bevægelse er det derfor afgørende, at du hele tiden har - eller meget hurtigt kan - få styr på, om du er sårbar, når de nyeste og hidtil ukendte trusler dukker op.
Det kræver værktøjer, overvågning, systemer og metodik, der spiller ind med et de konstant skiftende trussels-scenarier, som vi alle skal leve med og indrette os efter.
Kom og hør om de nyeste værktøjer, de bedste systemer og de mest effektive metoder - og hvornår du skal bruge hvad, til hele tiden at være på forkant med de cyberkriminelle.