Hos N1 stillede man sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi på en smart måde samle mere data på de mange kabelskabe, vi har stående rundt omkring i landet?
Løsningen blev en Pokémon GO-lignende app, hvor medarbejdere indsamler data på kabelskabe i deres lokalområde. Det er en kæmpe succes, og N1 er gået fra at indsamle 8000 datapunkter om året til 80.000 på få uger.
I dette indlæg kan du høre om, hvordan en billedgenkendelsesalgoritme hjælper N1 med at skaffe værdifuld information, som er smart, mere bæredygtig og mindre omkostningstung.
Efter 2,5 år med Corona og 8 måneder med krig i Europa er 'business as unusual' blevet vores nye normal. Mange virksomheder kæmper med at omstille sig til den konstant foranderlige forbrugeradfærd og de generelt ændrede markedsvilkår. Her kan data hjælpe! Ved at have styr på sit data og have datadrevet beslutningsprocesser vil virksomheder være i stand til hurtigt at opfange strukturelle ændringer i markedet og agere derefter.
I tider med udsigt til recession er det fristende at spare, hvor man kan - men man må ikke spare sine data væk! De er virksomheders bedste middel til at komme godt igennem krisetider.
Columbus stiller skarpt på, hvordan du kan arbejde strategisk med data i et marked præget af konstante forandrede forudsætninger. Vi vil besvare spørgsmål som:
”Hvordan prioriterer vi vores datainitiativer?” og ”Hvordan kan datadeling på tværs af forsyningskæden øge vores forandringsparathed?”