Bedre EDI til SAP
Digitalt event
Dato:
27/11 2020
Sted:
Online
Pris:
0 kr / 2.495 kr.
Lær af de bedste: Sådan booster du dine EDI-processer, når du har SAP
Mød førende danske virksomheder, der alle bruger SAP, og hør hvordan de har tacklet komplekse forretningsudfordringer med EDI. Lær af erfaringer fra Lemvigh-Müller og BESTSELLER, få INVIXO’s 5 skridt til bedre EDI, og hør om SAP’s seneste, massive satsning på deres integrationsplatform.
Bedre EDI til SAP er en unik online-konference for dig, der har SAP, og som gerne vil optimere din virksomheds processer omkring EDI. På konferencen kan du møde en række garvede SAP-brugere og eksperter, der allerede har formået at skabe effektivitetsforbedrende EDI-setups til SAP.
Bliv blandt andet klogere på, hvordan din egen EDI-afdeling kan blive bedre rustet til at supportere interne og eksterne interessenter, øge compliance og reducere den tid, I bruger på at onboarde nye partnere. Deltag i konferencen, og hør mere om Link – fremtidens EDI-managementplatform til SAP.
Bemærk denne konference foregår digitalt.
Se program
Program:
09:00
Velkomst ved dagens moderator
Moderator:
Lars Jacobsen
,
Chefredaktør og moderator
,
Computerworld
Chefredaktør for Computerworld siden 2013. Har i over 20 år beskæftiget sig med samspillet mellem teknologi, forretning og samfund som taler, moderator, journalist og podcastvært. Medlem af juryen for Årets CIO og er initiativtager og jurymedlem til den nystiftede pris som Årets CISO.
09:05
Lemvigh-Müller onboarder nye partnere, mens de har dem i røret
De EDI-ansvarlige hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller er på mange måder hverdagens helte. Når de taler med nye partnere, sætter de dem op til elektronisk samhandel, allerede inden samtalen er slut. Og når indkøbere og sælgere har spørgsmål til en transaktion, kan de svare med det samme, uden at skulle involvere virksomhedens udviklere.
Hør virksomhedens IT-direktør fortælle, hvordan de har boostet deres EDI-håndtering, og hvilken værdi det giver til samarbejdet med kunder og leverandører.
Keynote:
Frederik Aakerlund
,
IT-direktør
,
Lemvigh-Müller
Frederik (MSc, forstkandidat) har arbejdet med IT og systemer siden midten af 90’erne. Senest i ansættelser hos IC Group, A.P. Møller og SAS Institute. Frederiks fokus er digitalisering og forenkling af IT-landskaber med henblik på at opnå mere effektive og agile løsninger til e-commerce, supply chain m.v. Lemvigh-Müller er Danmarks største teknik- og stålgrossist og har været digital spydspids i branchen i mange år.
09:25
5 skridt til bedre EDI
Med forskellige løsninger og add-ons til mapping, logning, transport og fejlhåndtering bliver EDI-landskabet hurtigt svært at finde rundt i. Hvilken ende skal du tage fat i, hvis du ønsker et strømlinet og overskueligt EDI-setup med hurtigere onboarding, bedre fejlhåndtering og svar på alle forretningens spørgsmål? Hvilke processer skal du have styr på, og hvem i og uden for organisationen skal du involvere?
INVIXO Consulting Group har erfaring fra en lang række store virksomheder, der har stået med disse spørgsmål, og som i dag drager fordel af EDI-løsninger, som spiller optimalt sammen med virksomhedernes SAP. Hør dem fortælle, hvilke 5 centrale skridt du skal tage for at komme fra A til B og helt i mål.
Oplægsholder:
Ralph Nedergaard
,
Senior Partner, Founder & COO
,
INVIXO
Ralph Nedergaard har i de sidste 30 år arbejdet med kompleks IT og arkitektur. Stifter af og Senior Partner i INVIXO Consulting Group.
Oplægsholder:
Peter Kreiner-Sasady
,
Senior Partner & CTO
,
INVIXO
Peter har arbejdet med integration siden 2003 – i de sidste mange år som Arkitekt og rådgiver til en lang række af Danmarks største virksomheder, fx Ørsted, Falck, Arla, Københavns Kommune, Solar og andre virksomheder, der alle anvender SAP. Gennem praktisk projekterfaring har Peter opnået dyb indsigt i kombinationen af SAP og B2B-integrationer.
09:45
Hvorfor SAP investerer massivt i deres integrationsplatform
Hver enkelt forretningsapplikation inden for finans, HR, logistik, produktion m.m. kan sagtens være de bedste i deres kategorier – uanset om de er fra SAP eller andre selskaber. Men virksomheder ønsker at kunne se på det alt sammen som en helhed, også ift. deres eksterne forretningspartnere. Derfor er det vigtigt, at alle de isolerede systemer kan tale sammen på en nem og sikker måde. Kun på den måde kan man agere hurtigt ift. kundeservice, produktionsprocesser, kvalitet og rapportering.
SAP har sat alle vind i sejlene i denne udvikling og tilbyder nu en bred integrationsplatform, som kan håndtere dette på tværs af leverandører og forretningsprocesser.
Oplægsholder:
Mariano Kristensen
,
Sales Manager Platform and Technology Solutions
,
SAP Danmark
Mariano startede sin karriere i 1997 i svenske L.M. Ericsson og kom til SAP i 2004. Her blev han hurtigt hentet til deres EMEA forretningsenhed, hvor han var indtil 2009. I den forbindelse blev han global ansvarlig for ”go-to-market” for en stor portefølje af technology-produkter, og han fik ansvaret for udvikling og udrulning af løsninger til nogle af de største SAP-kunder. I dag er han bosat i København, og ansvaret er skiftet fra produktudvikling og GtM til at drive succesfulde salgs-engagementer med eksisterende såvel som nye kunder i den største produktenhed i SAP; Platform & Technology.
10:05
Hos BESTSELLER er partnersamarbejdet altafgørende.
Hvordan skaber vi et bedre og mere foreneligt informationsunivers mellem os og vores forretningspartnere? BESTSELLER har nu over nogle år opbygget en veletableret B2B-integrationsplatform, både baseret på traditionel EDI og andre integrationsmetoder. Teknologien er der, siger Torben Eilerskov Jensen. Hør hans tanker om, hvordan man med kreativitet og design kan skabe nye rum, hvori man kan koeksistere og samhandle med sine forretningspartnere.
Oplægsholder:
Torben Eilerskov
,
Enterprise/Collaboration Architect
,
BESTSELLER
Torben har arbejdet med IT siden midten af 80’erne og med IT-integration siden starten af 90’erne. Han har været med på SAP’s integrationsplatforme siden SAP XI 2.0. Torben har været med til at implementere eller videreudvikle B2B hos bl.a. LEGO, VELUX og Nilfisk. Derudover har han fungeret som sparringspartner om emnet for en lang række andre danske virksomheder. Siden 2013 har Torben været Collaboration Architect i BESTSELLER, hvor hans fokus er på konstant at forbedre IT-understøttelse af forretningen, flytte forretningseffektivitet via IT-teknologi og inspirere BESTSELLER’s IT-teams til at arbejde i en retning, der sikrer dette.
10:25
Sådan har landets største virksomheder fået succes med EDI til SAP
Det hele startede hos Bestseller for mere end ti år siden. Dengang skulle de EDI-ansvarlige bede udviklerne om hjælp, hver gang de skulle løse opgaver, der var bare en smule komplekse. De var frustrerende over ikke at kunne tilbyde den support og service til resten af organisationen, som de ønskede, og denne frustration blev startskuddet til Link. Link er en EDI managementplatform, som siden er videreudviklet af integrationshuset Bizbrains i samarbejde med nogle af landets allermest erfarne EDI-folk fra blandt andet Lemvigh-Müller, Danske Bank og REMA 1000.
Hør, hvilke EDI-udfordringer disse virksomheder stod med, og hvordan de har løst dem sammen med folkene bag Link.
Oplægsholder:
Dennis N. Zachariasen
,
CCO & Partner
,
Bizbrains
Dennis har arbejdet med B2B integration og automatisering i mange år og stiftede for 10 år siden Bizbrains sammen med to andre partnere. I starten var han med til at kode virksomhedens software til digital integration. I dag rådgiver han – i rollen som CCO – mellemstore og store virksomheder om IT-arkitektur og Integration Best Practice.
Oplægsholder:
Paw S. Pedersen
,
CTO & Partner
,
Bizbrains
Paw har arbejdet med integrationer i 20 år, primært med fokus på B2B/EDI imellem ERP-systemer, kunder, leverandører og transportører. Han har blandt andet arbejdet med Mainframe, BizTalk, Dell Boomi, Azure og en række forskellige ERP-systemer. Sidst, men ikke mindst, er han Product Owner på Bizbrains’ kerneprodukt, Link.
10:45
Debat mellem dagens talere
Dennis N. Zachariasen - Bizbrains
Ralph Nedergaard - INVIXO
Mariano Kristensen - SAP Danmark
Tilmeldingen er lukket
Du kan ikke længere tilmelde dig dette event