Selvom om PC´en snart fylder 40 år er det stadigt ikke lykkedes os at slippe af med papiret. Tværtimod kan digitaliseringen, hvis ikke den styres strategisk, skabe flere processer, flere beslutningsgange og flere ustyrlige data.
Det er en skam. For ikke alene kan data fra produktionsprocesserne hjælpe forretningen med at køre mere effektivt, skabe indsigt i forretningsprocesser og bruges til at træffe hurtigere beslutninger i en usikker tid.
Den store udfordring er dog stadig, at man som virksomhed skal kunne gennemskue, hvor de forretningsmuligheder, som forbindelserne, data og de nye indsigter potentielt skaber, reelt ligger.
Målsætningen er derfor en papirløs produktion fra fabriksgulv til beslutningstager. Og hvor digitaliseringen både skaber bedre beslutningsgange for maskinoperatørerne i produktionen og samtidig opsamler nye data til analytikerne i forretningen.
Den proces har danske Terma blandt andet været igennem. Og du kan derfor som deltager på dette eksklusive roundtable høre om Termas erfaringer med papirløs produktion samt udveksle erfaringer med digitale ledere fra andre danske produktionsvirksomheder.
Under rundbordssamtalerne kan du desuden sammen med softwarevirksomheden IFS diskutere hvordan du skaber de mest effektive processer på organisationens digitale rejse.
Rundbordsdiskussionen er arrangeret af Computerworld Events for IFS og foregår i Comwell Kellerspark i Vejle fra kl. 9.00 til 11.30, hvorefter vi slutter med en lækker fælles netværksfrokost. Inden arrangementet byder vi selvfølgelig på morgenmad fra 8.30.
Rundbordsdiskussionerne faciliteres af en af Computerworlds erfarne redaktører. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer med at sikre, at digitaliseringen løfter hele virksomhedens processer.
Dan Jensen
redaktionschef
Computerworld
Malene Rasmussen
Director, Business Applications, IT
Terma A/S