Netværkssikkerhed - teknologi og værktøjer til at skabe sikre netværk Digitalt event

Dato:
07/10 2020
Sted:
Online
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Netværket er din virksomheds livsnerve: Den ofte oversete teknologi, der sikrer, at interne og eksterne medarbejdere, leverandører eller kunder har adgang til netop den information der holder driften kørende.

Men samtidig er netværket de it-kriminelles foretrukne angrebsvej når jagten går ind på forretningshemmeligheder, uopmærksomme medarbejdere der skal phishes eller når hele organisationen skal lægges ned med cryptolockers eller DDOS-angreb.

At holde netværket både fleksibelt og sikkert er derfor en af it-afdelingens kerneopgaver.

På dette how-to seminar får du derfor input fra en række førende leverandører, som i løbet af en målrettet formiddag vil komme ind på emner som:

  • Hvordan du sikrer dig det fulde overblik over forbundne enheder tilknyttet organisationens netværk
  • Hvordan du sikrer at netværket er ordentligt segmenteret og hvorfor det kan være en god ide at overveje løbende penetrationstest
  • Hvorfor du bør overveje at skræddersy indstillingerne i dine sikkerhedsløsninger – især når det kommer til Internet of Things
  • Hvordan moderne teknologi som kunstig intelligens kan overvåge både adgangen til og trafikken på dit netværk
  • Hvad de nyeste trends er inden for teknologier som SD Wan, DNS-baseret sikkerhed og sikker mobil adgang

Bemærk denne konference foregår digitalt

Digital HowTo er en række af online-only konferencer fra Computerworld, hvor vi i samarbejde med eksperter og førende leverandører sætter fokus på den række aktuelle emner.

På Computerworlds Digital HowTo kan du derfor se oplæg, møde eksperter og stille spørgsmål i chatten fra hjemmearbejdspladsen, kontoret eller et helt tredje sted. Alt sammen modereret af en af Computerworlds dygtige redaktører.

Se program

Program:


09:00
Velkomst
Jakob Schjoldager
Moderator:
Jakob Schjoldager
redaktør
Computerworld

Jakob Schjoldager er erhvervs- og ledelsesredaktør på Computerworld, og skriver til dagligt om virksomheders it-strategier og danske CIO’ers arbejde. Jakob har tidligere også været sikkerhedsredaktør på Computerworld.


09:05
Et sikkert rammeværk til et sikkert netværk
Sikring af det it-tekniske fundament for forretningen kræver en prioriteret og målbar indsats efter bedste praksis for en lang række discipliner som eksempelvis firewall, analyse og beskyttelse, segmentering, benchmarking, sårbarhedshåndtering og it asset-management. Det er vigtigt at vælge systemer, som arbejder sammen, men endnu vigtigere at have en målbar prioriteret tilgang, som sikrer orkestreringen af alle disse værktøjer og metoder i en proces. Jeg viser, hvordan CIS-kontroller kan bruges som det underliggende fundament for denne indsats.
Christian Schmidt
Oplægsholder:
Christian Schmidt
Direktør
Dediko A/S

Christian Schmidt har været CEO for Draware i 22 år og i IT-branchen for overvågnings og sikkerhedsløsinger i 15 år. Draware har leveret denne type løsninger til mere end 800 kunder i hele Norden. Christian Schmidt er bl.a. certificeret i CIS 20 CSC via SANS 566.
Draware skiftede i slutningen af 2021 navn til Dediko A/S.


09:25
Q&A til Christian Schmidt - Deloitte

09:30
Sådan beskytter AI dit netværk mod fremtidens cyber-angreb
Hvordan ser fremtidens cyber-angreb ud? Eksperter forventer, at maskiner og kunstig intelligens udgør fremtidens trusler. Det er foreløbigt et scenarie, man kun støder på i science fiction-film - men allerede i dag ser vi nye slags angreb, der kræver et cyberberedskab, som bruger maskinlæring og kunstig intelligens.

Traditionelle, regelbaserede værktøjer kan ikke hamle op med nutidens mest avancerede angreb, og det har vi set flere eksempler på i Danmark. Præsentationen stiller skarpt på de seneste udviklinger inden for kunstig intelligens og cyber-sikkerhed.

Du får et indblik i, hvordan MUNINN bruger kunstig intelligens til at opdage og blokere cybertrusler, der undslipper firewall og endpoint-løsninger, for eksempel 0 day-angreb, ransomware og interne trusler/spionage.
Andreas Wehowsky
Oplægsholder:
Andreas Wehowsky
CEO
Wehowsky.com

Andreas Wehowsky (M.Sc. Computer Science fra M.I.T) er stifter og ledende ingeniør hos Wehowsky.com. Flagskibsproduktet MUNINN er inspireret af sensorteknologien, Andreas Wehowsky udviklede for Forsvarets Efterretningstjeneste med henblik på at beskytte kritisk dansk infrastruktur mod cyberangreb.


09:50
Q&A til Andreas Wehowsky - Wehowsky.com

09:55
Panda / WatchGuard Technologies
Med den store udbredelse af hjemmearbejdspladser det sidste halve år er endpoint sikkerhed, MFA og VPN teknologier vigtigere end nogen sinde. Det betyder ikke man kan slække på kravene andre steder. Det kræver bare et svagt led for at malware kan få foden indenfor med alt hvad det indebærer.

Watchguards filosofi er at alle virksomheder skal have adgang til de bedste sikkerhedsløsninger på markedet. Hackere er som udgangspunkt ligeglade med hvem de rammer, det kan være som at trinbræt til et stører mål eller bare for at få udbetalt løsepenge for de krypterede data. Derfor er fokus på både netværket og endpoint for at have de nødvendige sikkerhedslag til at stoppe et angreb uanset hvordan det måtte komme ind.
Philip Broberg Falk
Oplægsholder:
Philip Broberg Falk
business development director
Panda Security

10:15
Q&A til Philip Broberg Falk - Panda Security

10:20
Disse 5 konkrete punkter bør stå på enhvers sikkerhedsansvarligs actionliste
Jesper Jakobsen har stået i spidsen for it-sikkerheden hos Lundbeck og Pandora - begge globale virksomheder med tusindevis af medarbejdere. Du får indsigt i 5 konkrete indsatspunkter, der skal stå på enhver sikkerhedsansvarligs liste.
Jesper Jakobsen
Oplægsholder:
Jesper Jakobsen
IT Freelance Consultant
ZyberTrust

10:45
Afrunding
Dagens moderator samler op og runder seminaret af.
Jakob Schjoldager
Moderator:
Jakob Schjoldager
redaktør
Computerworld

Jakob Schjoldager er erhvervs- og ledelsesredaktør på Computerworld, og skriver til dagligt om virksomheders it-strategier og danske CIO’ers arbejde. Jakob har tidligere også været sikkerhedsredaktør på Computerworld.


10:55
Tak for i dag