It chefer i stigende tal taber kampen til brugerne omkring brugen af cloudservices. Det er nu blevet så nemt for brugerne at finde og starte nye services til deres eget og virksomhedens brug.
De ligger frit tilgængelige på nettet klar til at blive taget ned fra hylden og i brug indenfor 5 min - ganske gratis. Resultatet er skygge-It af hidtil usete dimensioner.
Det giver grå hår mange steder i forhold til generel IT-sikkerhed, compliance og risk og i særdeleshed i forhold til den nye persondataforordning.
Så hvordan får man både styr på sit skygge-IT og sikrer brugerne adgang til nettets glæder og dermed de værktøjer, der gør dem mere produktive samtidigt med, at man får styr på IT-sikkerheden, compliance, risk og herunder persondataforordningen?
Løsningen på problemet hedder CASB (Cloud Access Security Broker) og i erkendelse af problemets størrelse har Gartner placeret CASB som nr. 1 på listen over sikkerhedsinitiativer, som virksomhederne bør kigge på i det nye år for at tæmme den voksende skygge-IT.
Indlægget vil give praktiske svar på, hvordan løsningen virker og integrerer til eksisterende løsninger samt hvordan den giver synlighed, håndterer compliance/risk og styrer sikkerheden omkring cloud-services, så man kan sikre sine data OG samtidigt udnytte mulighederne maximalt.