I Netgroup tror vi på, at vi kan hjælpe vores kunder med at få mere tid til at fokusere på deres kerneforretning. Det gør vi ved målrettet at forenkle og lette vores kunders arbejdsgange gennem IT-løsninger, der skaber værdi og ikke mindst økonomiske besparelser for dem.
Netgroup betragter samarbejdet med en kunde som et partnerskab, hvor vi igennem sparring sætter os ind i den enkeltes forretning for at levere en løsning, der sikrer, at individuelle krav og behov opfyldes. Vi skaber, udvikler og sikrer en platform for vores kunders driftsrelaterede IT-løsninger og tager det fulde ansvar for driften 24 timer i døgnet. Netgroup sætter en ære i at have tilfredse kunder, hvorfor det er vigtigt for os, at:
Vores kunder får IT-løsninger, der er gennemsyret af høj kvalitet og sikkerhed.
Vi forstår vores kunders forretning og kan levere kundetilpassede, fleksible og agile løsninger.
Vores processer fungerer fejlfrit og upåklageligt, og vores medarbejdere altid er opdateret på de nyeste teknologier og yder den bedste service.
Vi altid tilbyder vores kunder den mest favorable løsning.
Vi holder hvad vi lover og agerer ansvarligt i alle henseender.
FAKTA Netgroup A/S er en full-service hostingvirksomhed med egne datacentre. Vi leverer professionelle IT-løsninger til offentlige og private virksomheder. Vores ydelser omfatter cloud hosting, colocation, drift, backup, storage, sikkerhed og netværk. Netgroup driver fem datacentre i henholdsvis Tåstrup og Glostrup, der alle er redundant forbundet via vores egen infrastruktur. Vores infrastruktur er forbundet med Danmarks største teleknudepunkter og servicerer alle vores kunders dataudveksling på en anerkendt og sikker måde.