Vækst kræver tempo. Internationalisering kræver skalerbarhed. Men både forretningens forventninger og den geopolitisk usikre verden gør det usikkert at satse hele sin fremtidige it-stack på løsninger der er for tæt koblet til enkeltleverandører, enkeltlande eller enkelte platforme. I den nye virkelighed kan tjenester kan blive væsentligt dyrere, utilgængelige eller politiserede fra den ene dag til den anden. Og i værste fald kan vores afhængigheder blive et våben i en handelskonflikt.
Computerworld inviterer i samarbejde med TDC til en lukket rundbordsdiskussion for teknologiledere og digitale beslutningstagere om, hvordan man designer it- og forretningsløsninger, der både kan skalere effektivt og ændre retning hurtigt.
Budskabet er enkelt: Mange organisationer er på vej fra build to last til built for change. Det kræver en mere løst koblet tilgang til tjenester, data og integrationer - uden at det bliver dyrt, langsomt eller komplekst.
Morten Rye Christensen, CIO i Semler Gruppen, indleder med sine strategiske overvejelser og erfaringer: Hvordan man skaber en platform, der kan understøtte vækst og nye markeder, samtidig med at man reducerer sårbarhed og afhængigheder. Og hvordan man tænker i partnerskaber og managed services – også på områder, der tidligere blev betragtet som kerneopgaver – når kompetencer er svære at skaffe og dyre at fastholde.
Vi diskuterer blandt andet: