Den digitale omstilling er i fuld gang og kravene til virksomhedernes digitale formåen i en foranderlig verden er store. Men samtidig udfordres mange virksomheder og medarbejdere fortsat af legacy-systemer og unødigt tunge forretningsprocesser.
Sådan behøver det ikke at være. For med den rette teknologi og de rette værktøjer kan du både leve op til forretningens voksende forventninger om forretningsfokus, hastighed og agilitet – samtidig med at du holder fokus på de klassiske it-dyder som skalering, driftsikkerhed og reducering af kompleksitet.
Den strategiske udfordring er imidlertid at holde kernen af SAP-forretningssystemet ren og kompleksiteten nede. Samtidig med at it-organisationen skaber teknologisk og organisatorisk plads til at imødekomme nye tværgående løsninger på platforme som web, apps eller sågar VR. Uden at den smarte forretningsløsning ikke igen ender som en omgang kompleks it-spaghetti…
Disse udfordringer er omdrejningspunktet for en rundbordsdiskussion blandt en udvalgt gruppe på 10-12 digitale ledere fra danske virksomheder – og du er inviteret.
Til at indlede diskussionen vil Lars Rosenmeyer, Senior Business Process Manager & Product Owner hos Salling Group, fortælle hvordan Salling Group har arbejdet med digitalisering af forretningsprocesser ved at kombinere smarte enterprise-løsninger med klassiske SAP-systemer.
Lars vil blandt andet komme ind på hvordan Salling Group, ved brug af metoder som design thinking, har udrullet nemt adopterbare smarte enterprise-løsninger for over 32.000 ansatte uden undervisning. Og hvad valgene har betydet for både it-organisationen og resten af virksomheden.
Rundbordsdiskussionen er arrangeret af Computerworld og Trifork Smart Enterprise og foregår på Restaurant ADDRESS i Tuborg Havn d. 17. december fra kl. 9.00- 13.30 Arrangementet afsluttes med en lækker fælles frokost.
Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen og krydres med eksempler og erfaringer fra Trifork Smart Enterprise. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer med at vælge den rette strategi når it og forretning mødes.
Rundbordsdiskussionen er lukket, off-the-record og alene forbeholdt de inviterede deltagere.