Forestil dig mulighederne, når it-udviklingsprojekter ikke længere er begrænset til it-afdelingen, men bliver en fælles indsats for hele organisationen. I dette oplæg tager Morten og Berit afsæt i Visma Enterprises migrering til AWS, og du får viden om, hvordan produktudvikling og teknologiske løsninger kan forankres bredt – også uden for it-afdelingen.
Du vil høre, hvordan Visma Enterprise gik fra en kompleks legacy-infrastruktur til en moderne cloud-løsning, der forenklede systemerne og gjorde dem skalerbare. De deler deres vigtigste indsigter – fra at håndtere compliance-krav til at optimere processer – og hvordan hele organisationen blev inddraget i arbejdet.
De tager dig også med bag kulisserne på projekter som deres AI-drevne HR-buddy og Legal Assistant, som blev skabt gennem tæt samarbejde på tværs af fagområder. Derudover deler de, hvordan deres arbejde med AWS har påvirket deres tilgang til kommende projekter. Du får konkrete eksempler på de principper og metoder, der har sikret, at teams på tværs af organisationen tager ansvar for digitale løsninger.
I dette oplæg får du:- Indblik i, hvordan du kan engagere hele organisationen i it-udviklingsprojekter.
- Erfaringer med at skifte fra legacy-infrastruktur til cloud-teknologi og opnå større fleksibilitet.
- Inspiration fra AI-projekter skabt gennem tværfagligt samarbejde.
- Praktiske metoder til at fremme innovation og fælles ansvar for digitale løsninger.