OT-sikkerhed i produktionsmiljøer - hvor kommer truslerne fra og hvordan opnår I optimal modstandsdygtighed overfor cyberangreb?

Dato:
10/10 2023
Sted:
København V
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Når EU’s NIS2-direktiv træder i kraft den 17. oktober 2024 skærpes kravene til bl.a. OT-sikkerhed og en endnu større del af ansvaret for at beskytte den kritiske infrastruktur i Danmark bliver dermed lagt i hænderne på direktionen og bestyrelserne i private produktionsvirksomheder og ledelsen i offentlige organisationer og myndigheder.

Vi ved allerede nu, at mellem 1100-1400 danske virksomheder og organisationer med samfundskritisk betydning, som har mindst 50 ansatte og en årlig omsætning på 10 mio. Euro eller derover, med sikkerhed bliver omfattet af NIS2-direktivet – og skal overholde mindstekravene, ellers vanker der store bøder.

Til trods for den intense fokus på cybersikkerhed og NIS2 er mange produktionsvirksomheder og organisationer stadig usikre på, hvad de konkret skal gøre for at sikre, at de lever op til direktivets nye skærpede krav, når det gælder risikostyring, dokumentation og indberetning samt kravene om at garantere sikkerheden igennem hele forsyningskæden – og det ansvar, der følger med.

Men hvordan ser det aktuelle trusselsbillede egentlig ud for danske produktionsvirksomheder lige nu, når det kommer til cybersikkerhed? Hvad er det for udfordringer virksomhederne typisk skal forholde sig til, når det handler om at sikre OT-miljøet mod udefrakommende trusler og cyberangreb, som kan risikere at ramme produktionen, forårsage nedetid og blive et meget dyrt bekendtskab? Og hvad skal du helt konkret foretage dig, for at blive NIS2-compliant i tide?

Det er nogle af de spørgsmål, vi diskuterer og forsøger at finde svar på sammen med Orange Cyberdefenses og Fortinets eksperter på dette formiddagsseminar med tre spændende og inspirerende indlæg.

Se program

Program:


09:15
Ankomst og registrering, kaffe & networking

09:45
Velkomst
Velkomst og kort introduktion af Orange Cyberdefense og Fortinet samt præsentation af dagens talere og agenda
Christian Juhl
Oplægsholder:
Christian Juhl
Sales Director
Orange Cyberdefense

Christian Juhl har mere end 20 års erfaring inden for cybersikkerhedsbranchen fra forskellige førende danske og internationale virksomheder. Som cybersikkerhedsekspert har han gennem hele sin karriere, først som IT-sikkerhedskonsulent og Cyber Security Business Specialist – og senere som Major Account Manager og Sales Director opnået en dyb indsigt i alle de førende cybersikkerhedsløsninger på markedet, samtidig med at han har opbygget en bred viden og forståelse for de forskellige forretningsbehov og det aktuelle trusselsbillede.

Peter Almdal
Oplægsholder:
Peter Almdal
Peter Almdal, Sales Director Enterprise, Commercial & Small Businesses
Fortinet

10:00
Hacking af det sidste årtis operationelle teknologi, i dag.
Operative teknologisystemer (OT), der ofte betragtes som forretningskritiske, står over for betydelige udfordringer på grund af deres kompleksitet, forældede karakter og modstand mod forandringer. Modsat IT-netværk sakker OT-netværk derfor ofte bagud med hensyn til forståelse og forsvar mod trusler. Ikke desto mindre udvikler dette landskab sig med rasende hastighed.

Leon tilbyder derfor et offensivt perspektiv på OT-hacking og sammenligner det med traditionelle IT-netværk. Derudover vil han introducere en "purple teaming" tilgang for at styrke detekterings- og reaktionsevner for dem, der er afhængige af sikkerheden i OT-systemer.

Indlægget afholdes på engelsk
Leon Jacobs
Oplægsholder:
Leon Jacobs
Chief Technology Officer
SensePost - Orange Cyberdefense

Leon Jacobs er CTO for SensePost – et Ethical Hacking-team hos Orange Cyberdefense. Han er også CTO for Orange Cyberdefense i Sydafrika.

Leon Jacobs har ansvaret for det team hos Orange Cyberdefense, som udvikler nogle af verdens allerbedste hackerværktøjer – værktøjer som teamet bl.a. bruger til at hacke nogle af verdens største virksomheder, når de har brug for at få testet deres cyberforsvar og sikkerhedsløsninger.


10:45
Økonomien i risikobaserede beslutninger i OT-landskabet
IT/OT konvergens bliver uhyre vigtigt, da cybersikkerheds-beredskabet på begge områder bør sidestilles.

Et angreb på en OT-platform kan få meget store økonomiske konsekvenser, da produktionen evt. kan stå stille i en periode, er man samtidig omfattet af direktiver som f.eks. NIST/NIS2 er skaden endnu større, da en bod kan vente om det næste hjørne.

Daniele har arbejdet som CISO i flere år, med fokus på netop OT og i dette indlæg vil han dele af sin erfaring med sikring af netop OT-landskabet og hvordan man ved at lave sit hjemarbejde i god tid kan få ro i maven. Han tager eksempler med til at illustrere hvorfor netop risiko og økonomi hænger sammen.

Indlægget afholdes på engelsk
Daniele Mancini
Oplægsholder:
Daniele Mancini
EMEA Field CISO
Fortinet

Daniele Mancini er Field CISO hos Fortinet. Som rådgiver hjælper han virksomheder og ledere på C-niveau med at tilpasse deres sikkerhedsforanstaltninger til den digitale dagsorden. Med mere end 25 års erfaring inden for teknologi, sikkerhedsomdannelsestrategi, sikkerhedsstyring og risikostyring udnytter Daniele Fortinets evner til at levere sikkerhedsholdbarhed og samtidig muliggøre digital forretningsomdannelse for at skabe konkurrencefordele for virksomheden. Daniele har haft forskellige roller, både som rådgiver og sikkerhedsleder. Før han kom til Fortinet, tjente han de sidste 12 år som CISO og sikkerhedschef for virksomheder inden for FMCG, ingeniørvirksomhed og bilindustrien.


11:30
NIS2 vil ramme mange direktioner og bestyrelser som et godstog
NIS2 markerer et stort paradigmeskifte, som vil ramme alle, der sover i timen hårdt, men Ulrik Ledertoug har en række gode råd til alle de virksomheder og organisationer, som ønsker at intensivere deres NIS2-forberedelser og lægge en sikkerhedsstrategi, som styrer sikkert hen imod NIS2-compliance.
Ulrik Ledertoug
Oplægsholder:
Ulrik Ledertoug
Director of Business Development and Services
Orange Cyberdefense

11:50
Stil spørgsmål til panelet om fremtidens sikkerhedskrav til produktionsvirksomheder og NIS2 compliance
Panelet består af:
Daniele Mancini, EMEA Field CISO, Fortinet

Leon Jacobs, Chief Technology Officer (CTO), Orange Cyberdefens Group

Christian Juhl, Sales Director, Orange Cyberdefense

Peter Almdal, Sales Director Enterprise, Commercial & Small Businesses, Fortinet

Ulrik Ledertoug, Director of Business Development and Services, Orange Cyberdefense

12:15
Frokost og networking

13:15
Tak for idag
Partnere
Det får du ud af det
  • Overblik over det aktuelle trusselsbillede for danske produktionsvirksomheder
  • Indblik i de udfordringer som du typisk skal forholde dig til, når det handler om at sikre OT-miljøet mod udefrakommende trusler og cyberangreb.
  • Indsigt i, hvad du helt konkret skal foretage dig, for at blive NIS2-compliant i tide.
Praktiske Oplysninger
Dato:
10/10 2023
Tid:
09:15 til 13:20
Sted:
Scandic Spectrum
Kalvebod Brygge 10
1560 København V
Pris:
0 kr / 2.495 kr.
Change language