Ifølge Gartner vil 60-80% af virksomheders data, i løbet af de kommende år, blive genereret og opbevaret udenfor virksomhedernes egne fysiske datacenterfaciliteter.
Værdien af egne fysiske on-premise datacentre udvandes med hastig kraft, og virksomheder er derfor nødt til at gentænke deres klassiske netværks- og IT-servicearkitektur modeller for at undgå begrænsninger i deres IT agilitet.
I dette indlæg taler vi om, hvordan virksomheder kan forholde sig til disse forandringer og sikre sig et optimalt og fremtidssikret fundament for hybride IT strategier, cloud strategier og digitaliseringsstrategier. Interxion stiller bl.a. skarpt på, hvordan de fysiske datacenter fundamenter forandrer sig, og hvorfor flere data, workloads og applikationer i fremtiden vil flytte til colocation datacentre, hvor data fysisk vil blive udvekslet og tilgået, og hvor fremtidens digitale øko-systemer opstår.