Microsofts IT- og teknologilandskab udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Så hvordan identificerer du de trends og innovationer, der kan gøre en reel forskel for din virksomhed?
I denne serie af ugentlige 30 minutters webinarer vil Cepheos branche- og applikationseksperter fremhæve de teknologier, løsninger og tilgange, der vil hjælpe dig med at forbinde mennesker, data og processer i din organisation, så I kan optimere, tilpasse og vokse jeres forretning.
Vores webinarer vil informere og inspirere. Du vil få svar på, hvordan du genererer reel forretningsværdi med AI og CRM, hvordan du optimerer værdikæden i din industri, og hvordan du implementerer en mere strategisk tilgang til planlægning af dine fremtidige IT-investeringer.
I en verden i konstant forandring kan en betroet digital partner som Cepheo hjælpe dig med at skabe din egen vej gennem komplekse IT-landskaber – både i dag og i morgen.
Vi kalder det: Digital Empowerment.
Eventet er afholdt
I et helt nyt og kortfattet webinarformat stiller vi de kommende uger skarpt på otte særskilte muligheder og udfordringer indenfor et ERP-marked under hastig forandring.
Hvordan kan kravet til øget fleksibilitet og agilitet afspejles i din virksomheds valg af forretningssystemer?
Med udgangspunkt i Microsoft Dynamics 365-platformen giver vi i webinaret inspiration til, hvordan du bliver i stand til at reagere hurtigt på skiftende markedsvilkår, begivenheder og kriser, der kan udfordre din forretning.
Vi uddyber, hvordan din agilitet sikres ved at din ERP-løsning og andre IT-systemer baseres på standardiserede, forbundne komponenter, som kan vælges til og fra efter behov. Tilgang giver samtidig mulighed for at udnytte Industri 4.0-komponenter som AI og RPA, der forenkler brugeroplevelsen, automatisere gentagne opgaver og proaktivt viser handlingsorienterede indsigter.
Derudover forklarer vi, hvordan du drager fordel af muligheden for at indarbejde hurtig udvikling af low-code applikationer som fx Microsoft Power Apps og Microsoft Power Automate. Hvilke giver dig mulighed for at tilføje smidighed og unikke funktionaliteter uden at øge kompleksiteten.
d. 25-10-2023 kl. 09:00 - 09:30
Hvordan kan AI-platformen Microsoft 365 Copilot hjælpe dig med at automatisere rutine- og repetitive opgaver på tværs af din forretning?
Snart vil Microsoft 365 Copilot blive lanceret som den helt centrale service i næste generation af Microsofts AI-produkter. Ambitionen er, at Copilot vil fungere på tværs af alle Microsofts forretningsapplikationer, inklusive Microsoft Office og Dynamics 365.
På dette webinar vil vi vise eksempler på, hvordan Copilot vil kunne spare tid og ressourcer ved at automatisere aktiviteter på tværs af bl.a. salg, service, marketing, finans og supply chain. For eksempel ved at lette hyppige, ikke-værdiskabende rutineopgaver såsom at finde information, formulere e-mails og tilbud, opsætte PowerPoints og meget mere.
Copilot vil også kunne give dig værdifuld indsigt og støtte indsatsen for at forudsige tendenser i markedet samt tilrettelægge produktion, logistik, salg og marketing.
d. 01-11-2023 kl. 09:00 - 09:30
Hvordan kan din organisation med jeres eksisterende processer bedst drage fordel af CRM teknologiens muligheder og potentialer?
Aalborg Energie Technik og Cepheo giver dig viden om, hvordan din organisation bør forberede sig særligt til planlægning og implementering af et CRM-forløb, hvilke områder af virksomheden, der er væsentlige at inddrage, og hvor I høster optimal værdi af investeringen.
Aalborg Energie Technik forklarer, hvordan virksomheden – ud fra en vurdering af deres CRM-parathed – blev i stand til at tilrettelægge og gennemføre et succesfuldt CRM-projekt. Desuden vil du også høre om virksomhedens erfaringer om, hvordan man får succes med sit CRM, og om hvordan man sætter det rigtige team sammen undervejs.
Derudover forklarer vi, hvorfor det er givtigt at få kortlagt jeres CRM-parathed, når I investerer i en løsning. Hos Cepheo måler vi jeres CRM-parathed på tværs af organisationen. Dette skaber grobund for dialog og en god start på en implementering, hvor vi sammen kan drage fordel af CRM teknologiens muligheder og potentialer.
d. 08-11-2023 kl. 09:00 - 09:30
Hvilke platforme og applikationer er mest velegnede til at understøtte din samlede produktion og supply chain – fra start til slut?
På dette webinar deler vi konkrete eksempler på, hvordan du når i mål ved at kombinere udvalgte Microsoft-platforme og -applikationer, som forbinder data, processer og mennesker og øger udbytter af dine teknologiinvesteringer.
Dynamics 365 Supply Chain Management er allerede en af de mest velfungerende og bredt anvendte forretningsplatforme for produktionsvirksomheder. Når den kombineres med Microsoft Cloud for Manufacturing, Power Platform-komponenter og andre Dynamics 365-applikationer, er der basis for at opnå en transformerende, 3. generations produktionsplatform.
Du kan fx anvende de digitale værktøjer i platformen til at indsamle, analysere og udnytte data i realtid, samt indføre mere velfungerende og rationel styring af leverandører, lagerbeholdning, produktion og distribution. Microsofts løsningsportefølje til produktion rummer også avancerede analyseværktøjer, der hjælper dig med at omdanne data til brugbar indsigt.
d. 15-11-2023 kl. 09:00 - 09:30
Hvordan indbygger du gennemgående kvalitetskontrol, sporing og procesautomatisering i den kemiske industri eller fødevarebranchen – uanset om det er ved produktion og blanding eller ved håndtering af formula, co- og biprodukter?
I dette webinar deler vi inspiration til, hvordan Cepheos veletablerede og Microsoft-godkendte brancheløsning til procesindustrien understøtter og optimerer dine processer og styrker din bundlinje.
d. 22-11-2023 kl. 09:00 - 09:30
Vi fokuserer på mulighederne for engineering-to-ordre (ETO), assembly-to-order (ATO) og configure-to-order (CTO) virksomheder.
Først, hvordan du kan optimere jeres eksisterende forretningsprocesser ved at sikre sammenhæng i alle værdigkædes faser – fra salg, projektdesign, projektplanlægning, produktion og leverance til service og support.
Derefter, forklarer vi det oplagte næste skridt: Omstilling af din forretning til en fremtid, hvor en stigende del af indtjening ligger i service- og supportaftaler som en ”product-as-a service” tilgang til de løsninger, du leverer.
I løbet af briefingen giver vi vores perspektiv på, hvorfor det for begge muligheder er essentielt, at sikre sammenhæng mellem en Dynamics 365-baseret forretningsløsning og andre teknologier fra Microsofts omfattende økosystem. Løsninger understøttet af IoT, Field Service, AI, machine learning og predictive maintenance m.m.
d. 29-11-2023 kl. 09:00 - 09:30
Vi stiller skarpt på mulighederne for at optimere alle led på tværs af din værdikæde og tilhørende salgskanaler samtidigt med, at du styrker både indtjeningen og kundeoplevelsen.
Du får inspiration til, hvordan vi hos Cepheo arbejder med at binde salgskanaler sammen og sikre, at der er styr på den bagvedliggende logistik, produkt- og stamdata, prissætning services osv.
Det gør dig bl.a. i stand til at reducere den tid, du bruger på at servicere forskellige typer af kunder samt skaber sammenhæng og genkendelighed fra kanal til kanal, hvilket understøtter et lettere salg af dine produkter.
Vi deler også konkrete eksempler på kundeerfaringer som inspiration til, hvordan du selv kommer videre på din digitaliseringsrejse.
I løbet af oplægget får du svar på, hvordan du:
d. 06-12-2023 kl. 09:00 - 09:30
Er du klar til at omfavne de muligheder, som cloud computing åbner indenfor fx AI, digital transformation af din forretning samt automatisering af rutineopgaver?
Det er emnet for dagens webinar, hvor vi stiller skarpt på, hvordan du kan gribe de mange muligheder ved at gentænke måden, du arbejder med IT.
Teknologien er ved at ændre basale konkurrencevilkår. Det gælder om at udnytte mulighederne. Men platforme fra udbydere som fx Microsoft er så omfangsrige og udvikler sig så hurtigt, at det er umuligt på egen hånd at følge med og identificere samtlige relevante muligheder.
På webinaret giver vi bud på, hvordan du kan tænke IT-planlægning som en løbende strategisk proces frem for noget, der foregår fra enkeltprojekt til enkeltprojekt. Herunder hvordan strategisk brug af IT giver dig et stærkt grundlag for at orkestrere kundeoplevelser, kunderelevans og produktivitetsforbedringer.