I Danmark har vi digitaliseret og effektiviseret i mange år, men det betyder i princippet blot, at vi har “sat strøm til eksisterende løsninger”. Taler man derimod om digital transformation, så handler det mere om, hvordan virksomheder og offentlige organisationer kan blive endnu dygtigere til at udnytte teknologien til at forstå kundernes og borgernes situation.
Det betyder, at man i langt højere grad end tidligere, har behov for at fokusere på, hvordan man kan anvende nye teknologier på en måde, som sikrer, at de kan hjælpe med at skabe mest mulig værdi for ens kunder og de mennesker, man betjener. Ellers bliver det ualmindeligt svært at leve op til deres krav og forventninger i fremtiden; men hvad kræver det, hvis virksomheden eller en offentlig organisation skal gå fra digitalisering til digital transformation - og hvordan griber man det an?