For HeroBase var både GDPR-krav samt større efterspørgsel på ISAE3402 dokumentation en anledning til at få struktureret og dokumenteret virksomhedens arbejde effektivt inden for informationssikkerhed.
Processen blev igangsat med stor ledelsesmæssig opbakning, og som en strategisk indsats. Grundig dokumentation, god compliance og revisionsrapporter er dog kun en del af gevinsten. Kenny Andreasen fra HeroBase fortæller om, hvordan arbejdet med GDPR har skabt en kulturforandring, og hvordan der mellem ledelse og medarbejderne nu er gået sport i informationssikkerhed.
HeroBase er en dansk IT-virksomhed, som leverer kontaktcentersoftware og marketing automation software til virksomheder i ind- og udland. Virksomheden beskæftiger ca. 30 personer og har hovedsæde i Søborg.