Viden bringer den enkelte leder videre i karrieren.
Rollen som leder kræver livslang læring og kompetenceudvikling. Derfor gør vi en særlig indsats for at klæde dig på igennem hele din lederkarriere.
Vi er som de eneste i Danmark udelukkende specialiseret i at udvikle og uddanne ledere, og som en del af Lederne har vi en unik og aktuel viden om ledere og ledelse. Den viden omsætter vi løbende til vores lederkurser og -uddannelser.
Medlemmer af Lederne får mindst 10% rabat på vores kurser og uddannelser.
Vores vision er at være lederens foretrukne kursusudbyder, og vores mission, at vi bringer den enkelte leder videre i karrieren.
Vores fornemste opgave er at give dig som leder præcis den videreuddannelse, inspiration og sparring som optimerer dine lederegenskaber og øger dine lederkompetencer. Vi tager hensyn til, at din omverden, branche og karriere er i konstant forandring.
Din garanti for kvalitet
Vi opdaterer og evaluerer kontinuerligt vores kurser og uddannelser, så vi til enhver tid kan tilbyde et aktuelt og kvalitetssikret udbud til ledere. Vi stiller høje krav til kvaliteten af vores lederkurser og til vores undervisere, og vores kvalitetsmål for kursusevaluering ligger på minimum 4,3 i samlet tilfredshedsscore på en skala fra 1-5.
Få kursusrådgivning Vi tror på relationer! Bestil et uforpligtende besøg af én af vores chefkonsulenter som kan give professionel rådgivning om kompetence- og lederudvikling. Vi har stor erfaring i at udvikle kurser, så de tager udgangspunkt i udfordringer og situationer fra den enkelte virksomhed. Så spørg os, hvad vi kan gøre for dig!
Nyhedsbrev
Vi brænder for ledelse og for at dele viden og nyt om ledelse. Derfor udsender vi ca. en gang om måneden "Lederkompetence.dk" - vores elektroniske nyhedsbrev.
Praktiske oplysninger Vi udvikler løbende vores kurser og uddannelser, og derfor kan der forekomme ændringer i forhold til kursusbeskrivelserne i kataloget. Vi forbeholder os ret til at ændre tid, sted, pris, underviser og indhold samt ret til at aflyse et kursus, hvis deltagerantallet bliver mindre end forudsat.
Du modtager automatisk en faktura, når det er tid til at betale. Overnatning og forplejning faktureres som udlæg.
Du kan afmelde dit kursus eller flytte din tilmelding til et andet kursus vederlagsfrit indtil syv uger før kursusstart. Afmelder du, eller ønsker du at flytte kursus senere end syv uger før kursusstart, skal du betale 30 % af kursusafgiften. Du skal betale hele kursusafgiften (100 %), hvis du afmelder fire uger eller senere før kursusstart.