Stibo Systems er verdens førende inden for Master Data Management løsninger. I de sidste 30 år har vi hjulpet organisationer inden for produktion, distribution, detailhandel, turisme, bilindustrien og kolonialhandelindustrien med at styre deres strategiske information på globalt plan. Vores kundebase omfatter førende virksomheder som bl.a. GE, Sears, Siemens, Target og Thule.
Ved at forbinde produkt-, kunde- og leverandørdata samt andre informationsaktiver i en integreret proces strømliner vores STEP-platform indsamling, styring og deling af operationel information på tværs af virksomheden. Det skaber en enkelt, pålidelig kilde til strategisk information og gør på den måde de enkelte afdelingers viden til et aktiv for hele virksomheden, hvilket giver øget rentabilitet, reduceret risiko og større fleksibilitet.
Vores traditionsrige historie går helt tilbage til 1794
Vi er en virksomhed i rivende vækst, men samtidig er vi også en stabil organisation med en traditionsrig historie. Modervirksomheden, Stibo A/S, blev grundlagt i 1794 med status som kongelig hofleverandør og er stadig privatejet. (Man kan altså sige, at vi er verdens ældste softwarevirksomhed!).
Vi er også indstillet på at give noget tilbage til samfundet. Stibo A/S er en fond, som har til formål at sikre virksomhedens langsigtede udvikling og overlevelse samt bidrage til det omgivende samfund. Siden 1965 er hele virksomhedens overskud blevet reinvesteret i virksomheden og i velgørende organisationer over hele verden.