Nine er et højt specialiseret konsulenthus med fokus på udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. Siden 2007 har vi hjulpet både offentlige og private virksomheder med at effektivisere deres forretning gennem digitalisering.
HVEM ER VI
Mere end 75 ambitiøse mænd og kvinder arbejder hver dag på at skabe stærke løsninger til kunderne, og implementere forretningsmæssige krav så enkelt som muligt. Det kræver stor teknisk indsigt og evnen til at sætte sig ind i konkrete forretningsmæssige behov. Kompetencer, der er absolut nødvendige, for at arbejde hos os. Og dermed arbejde for vores kunder. Det strategiske produktvalg er en dyd. Fleksibilitet og teknologisk fremtidssikring er et ufravigeligt krav i alle vores løsninger. Dermed sikrer vi gennemskuelighed, stabilitet og den bedste performance. Og afleverer et produktet, der både er nemt at vedligeholde og bygge videre på.
DET LIDT MERE TEKNISKE
Nine foretrækker interaktive udviklingsforløb f.eks. baseret på SCRUM. Vores teknologifokus tager udgangspunkt i Java-verdenen med særlig fokus på Open Source produkter - herunder JBoss produktsuiten samt en lang række Open Source frameworks. Vi har også stor erfaring med produktsuiterne fra Oracle (Weblogic) og IBM (WebSphere). Udover vores stærke tekniske fundament har Nine store kompetencer indenfor projektledelse, ledelsesrådgivning, kravstyring og leverandørstyring. Vi arbejder primært indenfor den finansielle-, den offentlige- og sundhedssektoren. Almen nysgerrighed, ambitioner og et konstant mod på nye udfordringer skal dog ikke stå i vejen for fremtidige opgaver, der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier!