Cyberangreb udgør en konkret trussel mod samfundskritiske institutioner, og Forsvarets it-organisation er også omfattet af det skærpede sikkerhedsniveau. Robust it-drift kræver øget agtpågivenhed, træning i systemgenopretning og evnen til at opretholde driften og handle effektivt under nedbrud.
Digital robusthed kræver investeringer i redundans, ligesom fysiske lagre kræver ressourcer. Oplægget giver indsigt i, hvordan Forsvarets it-organisation kan styrke sin robusthed over for cyberangreb, sikre driften under nedbrud og prioritere investeringer i digital redundans. Investeringerne koster, men er en forudsætning for sikker og effektiv it-drift i en skærpet sikkerhedssituation.