Aarhus Kommune har taget initiativ til at nedsætte et konsortium for cyber- og informationssikkerhed – Security Tech Space. Det er et samarbejde, der hjælper alle danske offentlige og private virksomheder med at nå de høje ambitioner for cybersikkerhed. Som partner i Security Tech Space bidrager virksomhederne til at styrke og udvikle økosystemet for cyber- og informationssikkerhed i Danmark.
Det gør de bl.a. ved at:
stille eksperter til rådighed som mentorer for studerende og startups.
være kommunikationspartner og ambassadør for satsningen og Security Tech Space.
bidrage til at skaffe yderligere finansiering til aktiviteter i konsortiet.
Med Security Tech Space ønsker vi, at Danmark går i front og viser vejen for fremtidens cybersikre løsninger. Sammen står vi endnu stærkere gennem et tæt og systematisk samarbejde med fokus på forskning, innovation og erhvervsudvikling.