Kunstig intelligens fylder meget. Ikke mindst på LinkedIn, hvor der ofte er flere eksperter end der er praktiske eksempler.
Men et nyt billede er ved at tegne sig. For med AI kan du automatisere, effektivisere og skabe helt nye produkter. Det er godt nyt for danske organisationer og virksomheder. Men AI er også nye tech-monopoler, nye afhængigheder og nye data-problemer med især amerikanske firmaer.
Er det en kamp Danmark overhovedet skal deltage i? Hvad skal danske virksomheder og organisationer gør for at undgå at havne i kløerne hos de nye tech-monopoler? Og hvor er det, at panelet helt konkret ville investere deres penge når det kommer til AI-brug?
Filip Rensch-Jacobsen vil dele indsigt i Termas anvendelse af kunstig intelligens, herunder hvordan de anvender det og hvad det betyder for deres virksomhed.
Pernille Pagh vil præsentere, hvordan Waoo / Fibia anvender AI og hvad det betyder for deres fremtidige vækst.
Afslutningsvis vil begge indlægsholdere have en paneldebat, som faciliteres af moderator, Lars Jacobsen.