I nær fremtid har alle produkter et digitalt liv på Internettet tilsvarende os mennesker. Når produkter er koblet på Internettet opstår der mange nye muligheder - eksempelvis løbende at få viden om kundernes faktiske brug af produkterne.

Denne bevægelse betegnes som Internet of Things (IoT) eller på dansk Tingenes Internet. Mange danske virksomheder er godt på vej med IoT, mens andre står stadig tøvende over for IoT, og har svært ved at overskue, hvordan de kommer i gang med IoT?
Hvilke muligheder giver IoT for virksomheden og dens kunder og hvad er konsekvenserne ved IoT?
Hvilke fordele er der?
Og er der overhovedet ingen ulemper?

I dette indlæg beskrives fire udviklingstrin fra en spæd begyndelse med IoT frem mod fuld implementeret og totalt integreret IoT.

Mængden, mulighederne og behovene for data er til stadighed voksende.

Vi er over de sidste 10-15 år blevet markant bedre til at tage os af vores data og opfostre dem til at få et godt liv.

…men det kan fortsat blive bedre, og så gør niveauet af datakyndighed at barren hæves endnu højere.

Vi skal også give forretningsområderne mulighed for at tage ejerskab over definitioner og kvalitetskrav af deres dataprodukter.

Jeg vil bl.a. fortælle om hvordan jeg har hjulpet en kunde i det danske C25 indeks med at skabe en proces og arkitektur for dette.

Datastrategi er afgørende for den digitale rejse i enhver virksomhed, men det handler om meget mere end blot de tekniske aspekter.

Hvis man for alvor ønsker at skabe en datadrevet organisation, kommer man ikke uden om, at både datastrategien og de efterfølgende aktiviteter skal stå på flere ben – eller ender projektet bare med at vælte som en etbenet skammel.

Det er selvfølgelig essentielt at kende forretningens drivere bag en ønsket datastrategi – hvorfor vil vi overhovedet derhen? – og ikke mindst sikre sammenhængen til virksomhedens vision og supplerende relevante delstrategier.

Men hvor ambitiøs skal man være i sin strategi, og hvordan hvor højt skal man stræbe?

Vi giver et bud på, hvorfor en datastrategi er så vigtig, og hvordan man når hele vejen rundt.

Men udgangspunkt i twoday kapacitys strategimodel gives et bud på, hvordan man kan starte rejsen, og Alberte og Hans Henrik gennemgår nogle af de vigtigste overvejelser.

Som afslutning tager vi temperaturen på deltagernes egne datarejser og datastrategier.

Mange virksomheder har i dag fokus på etablering af en central dataplatform, da alle er enige om, at data er selve fundamentet for den digitale transformation. Et af målene er at blive datadrevne og dermed bruge data som grundlag for alle beslutninger i en virksomhed.

I dette indlæg vil Senior Director, Jacob Orup Lund præsentere sit syn på, hvad det egentlig betyder at være datadrevet, hvordan karakteren af beslutninger har ændret sig og hvordan det påvirker behovet for at være datadrevet. Endelig skitseret elementerne i at være datadrevet og hvordan man kommer i gang.

Hvem kender ikke frustrationen ved at cirkle forgæves rundt i byen for at lede efter en p-plads på gaden?

Det er ikke bare irriterende for den enkelte. Det er også et samfundsproblem, når mobiliteten bremses, og forureningen øges.

EasyPark har med deres parkeringsapp i mange år arbejdet med mobilitet og data i samarbejde med kollegaer i mange lande og teknologien kan i fremtiden blive en vigtig medspiller, når de overordnede beslutninger skal træffes for at gøre trafikken mere smidig i byerne.

At operere Nordens største lufthavn, en af Danmarks største arbejdspladser over et areal på 12 km2 kræver en masse data. Fra sensorer på skraldespande, ventetider ved check-in og til lokation af vigtigt personale – hør mere om hvordan disse data med flere er hverdagen i Københavns Lufthavne