Vores digitaliserede samfund er et sårbart samfund.
Derfor er der hos både organisationer, i erhvervslivet og på nationalt plan behov for at uddanne, rekruttere og fastholde de bedste it-sikkerhedsfolk som overhovedet muligt.
It-sikkerhedsudfordringerne er ikke nye, og der bliver ikke taget let på dem. Men alligevel kæmper mange organisationer med at finde de rigtige folk – og mange it-sikkerhedsfolk har svært ved at få den nødvendige taletid.
Derfor ønsker vi at sætte fokus på best practice inden for it-sikkerhed i danske organisationer og virksomheder. Computerworld vil derfor, sammen med udvalgte partnere, i efteråret 2021 kårer Årets CISO.
Det gør vi for at fremhæve de personer i Danmark, der gør et særligt stykke arbejde for at styrke den digitale sikkerhed, ikke bare i deres egen organisation, men også hos medarbejderne til gavn for hele Danmark.
Årets CISO vil blive fundet af en jury af markante profiler inden for it-sikkerhed og ledelse. Og både med fokus på privat og offentligt it-sikkerhed.