Strategisk It-sikkerhedsdag 2025 er årets vigtigste begivenhed for alle, der arbejder professionelt med it-sikkerhed. Her samler vi nogle af Danmarks førende eksperter i cybersikkerhed for at diskutere de mest presserende emner inden for feltet. Som deltager får du rig mulighed for at få inspiration, deltage i dybdegående diskussioner, udvide dit netværk og opnå praktisk erfaring gennem workshops.
Vi vil gennemgå årets vigtigste hændelser og drage konklusioner om udviklingen i de cyberkriminelles angrebsmønstre, metodik og organisationsformer. Sikkerhedseksperter vil også præsentere deres bud på de kommende års tendenser inden for trusler og cybersikkerhed.
Derudover får du opdaterede anbefalinger til, hvordan du bedst beskytter din infrastruktur, løsningsportefølje og organisation mod angreb, der kan kompromittere dine data og drift samt skade dine kunder og samarbejdspartnere. Dagen inkluderer keynotes fra førende eksperter, der diskuterer nationale og internationale sikkerhedstrusler, herunder industrispionage, samt cases og ekspertindlæg, hvor du kan få praktisk erfaring med de nyeste teknologier og metoder.
Dagen igennem vil vi fokusere på følgende temaer:
Brugervenlig sikkerhed og kulturLær hvordan vi kan skabe en sikkerhedskultur, der fungerer på tværs af generationer, interne kulturer og afdelinger, og som styrker hver enkelt medarbejders evne til at handle ansvarligt. Få indsigt i, hvordan du implementerer brugervenlige sikkerhedsløsninger, der både er effektive og ikke hindrer den daglige drift.
Ransomware og resiliensFå indblik i de nyeste strategier for bekæmpelse af ransomware, herunder effektive firewall-løsninger og robuste netværkssikkerhedsprotokoller. Vi diskuterer også, hvordan du kan forberede dit team og teknologi til at modstå og hurtigt komme sig efter angreb.
Kunstig intelligens i angreb og forsvarSe, hvordan cyberkriminelle udnytter kunstig intelligens til at identificere og udnytte svagheder, og lær, hvordan du selv kan anvende AI til at forsvare din virksomhed.
Deltag i Strategisk It-sikkerhedsdag 2025 og bliv klædt på til at møde fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.
Brugervenlig sikkerhed og kultur
Lær hvordan vi kan skabe en sikkerhedskultur, der fungerer på tværs af generationer, interne kulturer og afdelinger, og som styrker hver enkelt medarbejders evne til at handle ansvarligt. Få indsigt i, hvordan du implementerer brugervenlige sikkerhedsløsninger, der både er effektive og ikke hindrer den daglige drift.
Ransomware og resiliens
Få indblik i de nyeste strategier for bekæmpelse af ransomware, herunder effektive firewall-løsninger og robuste netværkssikkerhedsprotokoller. Vi diskuterer også, hvordan du kan forberede dit team og teknologi til at modstå og hurtigt komme sig efter angreb.
Kunstig intelligens i angreb og forsvar
Se, hvordan cyberkriminelle udnytter kunstig intelligens til at identificere og udnytte svagheder, og lær, hvordan du selv kan anvende AI til at forsvare din virksomhed.
Morten Pors Simonsen
CISO, Head of Information Security
Danfoss Group IT
Jette Hansen
Presales Direktør
Dell Technologies Danmark
Leif Jensen
IT Sikkerhedsekspert
ESET Nordics
Alexander Viftrup Andersen
Security Systems Engineer
Conscia
Martin Østergaard Christensen
Stadsdirektør
Aarhus Kommune
Lars Jacobsen, chefredaktør og moderator, Computerworld
Lars byder velkommen og sætter scenen for dagen.
Morten Pors Simonsen, CISO, Head of Information Security, Danfoss Group IT
Hør årets CISO 2024 fortælle om, hvad der skete da et nyligt opkøb blev ramt af ransomware. Hvad er udfordringerne med at komme tilbage på benene i et OT miljø, samt hvilke læringer de har gjort sig og hvordan de udnytter dem for at øge deres resiliens.
Jette Hansen, Presales Direktør, Dell Technologies Danmark
Leif Jensen, IT Sikkerhedsekspert, ESET Nordics
Cyber banditterne anvender AI for at forbedre deres angrebsteknik i et forsøg på at slippe udenom vores cyberforsvar – og IT sikkerheds producenterne anvender naturligvis også AI for at øge beskyttelsen. I dette indlæg dykker vi ned i hvordan AI anvendes af begge parter, og hvilke fordele og ulemper det medfører.
Alexander Viftrup Andersen, Security Systems Engineer, Conscia
Hybridarbejde er blevet standarden for mange virksomheder, men hvordan højner vi sikkerheden samtidig med, at vi forbedrer brugeroplevelsen?
Cisco Secure Access er Ciscos nyeste skud på en SSE-løsning – men hvad er SSE (Secure Service Edge) egentlig? Og hvordan hjælper det jer? Det og mere til tager Alexander Viftrup Andersen, Security Systems Engineer fra Conscia, publikum igennem på denne session.
Cisco Secure Access er designet til at beskytte brugerne overalt, uanset hvor de arbejder og befinder sig. Ved at kombinere flere sikkerhedsfunktioner skabes der en sikker og gnidningsfri adgang til virksomhedens ressourcer, hvad enten det er offentlige SaaS-applikationer eller private applikationer i diverse on-premises eller clouds. Ud over at være bygget på zero trust-principper, reducerer Cisco Secure Access IT-kompleksiteten og forbedrer samtidig både sikkerheden og brugeroplevelsen.
Frank Christensen, Former CISO, Solar
Når IT-hændelser opstår, er den tekniske løsning kun en del af historien. I dette oplæg deler Frank, hvordan hans tidligere team håndterede en reel IT-forstyrrelse med fokus på de afgørende ikke-tekniske processer. Få indsigt i, hvordan stærke partnerskaber spiller en nøglerolle i at minimere nedetid og sikre en gnidningsfri koordinering. Lær, hvordan Solar A/S effektivt håndterede situationen, og hvilke strategier du kan anvende for at forbedre hændelseshåndtering i din organisation.
Martin Østergaard Christensen, Stadsdirektør, Aarhus Kommune
Digitaliseringens fremmarch har i høj grad sine fordele, men når det kommer til cyberkriminelles muligheder for at lave ondsindet hændelser, som påvirker borgere og samfundet generelt, så er listen lang og udsigterne dystre.
Hør hvordan Aarhus forbereder sig på det næste cyberangreb, og hvordan man på ledelsesniveau arbejder med it-sikkerhed.
"Vi prioriterer it-sikkerhed højt. Derfor tager vi den øverste strategiske og politiske ledelse med på råd. Det er dér, vi skal tage de svære beslutninger og vise de svære dilemmaer, vi står med: Hvad er det rette niveau for it-sikkerhed – og på bekostning af hvad?"
Lars Jacobsen, chefredaktør og moderator, Computerworld
På konferencen sætter vi fokus på, hvordan du løfter din it-sikkerhed op på et strategisk niveau, som sikrer din virksomhed og dens konkurrenceevne. Sammen med et hav af keynotes og erfarne partnere får du nyeste viden, erfaringer og løsninger til at sikre den gode it-sikkerhed. Det handler om at være omstillingsparat og klar til at handle hurtigt, når du hele tiden skal tage bestik af den aktuelle trusselsituation – som i høj grad ændres hastigt.
Du får overblikket over de nyeste trusler og de mest aktuelle tendenser lige nu.
Du får indblik i, hvordan konkrete virksomheder arbejder med it-sikkerhed.
Du får indsigt i, hvordan førende leverandører og eksperter ser de teknologiske muligheder nu og i fremtiden.