Industri 4.0: IoT, data og den afgørende kobling til forretningen

Dato:
24/4 2019
Sted:
Hellerup
Pris:
Gratis deltagelse

I dag skal produkter ikke blot have lidt strøm for at fungere – og deres navlestreng ikke klippes når de forlader fabrikshallen.

For uanset om der er tale om rullegardiner, biler, vaskemaskiner eller maskinerne på fabriksgulvet, så skal de forbindes – og deres data gøres tilgængelige, operationelle og let forståelige for forretningen.

Analysevirksomheden IDC estimerer, at der i 2019 på verdensplan vil blive investeret svimlende 4,8 billioner kroner alene i IoT, svarende til over dobbelt så meget som Danmarks BNP i 2017 og en vækst på 15,4 procent sammenlignet med 2018.

“Adoptionen af IoT foregår i mange industrier, i staten og forbrugernes daglige liv. Vi ser i stigende omfang, hvordan data indsamlet via forbundne enheder hjælper forretningen med at køre mere effektivt, opnå indsigt i forretningsprocesser og til at tage realtidsbeslutninger,” har Carrie MacGillivray, vicepræsident, internet of things og mobility, hos IDC tidligere fortalt Computerworld. Læs artikel her

Det har SparNord, en af Danmarks største banker også indset. Derfor har banken siden starten af 2019 ladet kunderne koble deres konti til omverdenen, sådan at konti automatisk kan ”optankes” eller betalingskort spærres, hvis de anvendes uden for bestemte områder. Og de områder er kun begyndelsen.

For en mere effektiv, bedre og mere digital tilgang er nødvendig, når der skal konkurres med produkter fra både lavtlønslande og de stadigt mere digitale konkurrenter i og uden for ens kerneindustri.

Den store udfordring er dog stadig, at man som virksomhed skal kunne gennemskue, hvor de forretningsmuligheder, som forbindelserne, dataerne og de nye insigter potentielt skaber, reelt ligger.

På dette roundtable tager vi derfor udgangspunkt i mulighederne inden for Industri 4.0, herunder Internet of Things i og uden for virksomheden samt de nye muligheder for ændrede kunderelationer.

For at kickstarte diskussionen vil Mats Sjöberg, Head of Business Development, hos den store svenske elektronikvirksomhed Beijer Electronics, fortælle om, hvordan de har grebet opgaven an – og hvad gevinsterne har været indtil nu.

På dette eksklusive roundtable kan du derfor lære mere om industri 4.0, Internet of Things i industrien samt det konkrete forretningsmæssige potentiale.

Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen og krydres med eksempler og erfaringer fra blandt andet Beijer
Electronics. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer.

Roundtablediskussionen er lukket, off-the-record og alene forbeholdt de inviterede deltagere.
Vi slutter formiddagen med en lækker frokost i restauranten med udsigt over Øresund.

Se program
Partnere
Det får du ud af det
  • Hvordan ser teknologien ud lige nu.
  • Hvordan du skalerer teknologien – og sikrer at din tilgang er resistent og effektiv nok til at fungere i et ægte enterprise it-miljø.
  • Hvad mulighederne er inden for både interne processer og de kundevente funktioner i din organisation?
  • Hvad betyder det for it-enheden, når den skal til at arbejde med produktionsteknologi?