Kunstig intelligens: Bring din virksomhed ind i fremtiden

Dato:
26/9 2018
Sted:
Ballerup
Pris:
495 kr

Fremtidens virksomhed er baseret på kunstig intelligens, machine learning og deep learning. Det skaber en langt højere grad af intelligens og automatisering i den digitale virksomhed og kan være afgørende for både produktudviklingen og driften af den eksisterende forretning.

Kunstig intelligens, machine learning og algoritmer er nemlig i fuld gang med at forandre måden, vi arbejder og driver virksomhed på.

Der er mange teknologiske, forretningsmæssige, strategiske, ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser, der er helt nødvendige, hvis man skal have succes med kunstig intelligens.

Hvordan håndterer man eksempelvis medarbejderes frygt for at blive overflødige? Hvordan passer den kunstige intelligens ind i virksomhedens overordnede strategi? Og hvilke konkrete teknologier og platforme er det, der giver mest mening for netop din virksomhed at satse på?

Konkrete cases og brugsscenarier
På denne konference ser vi nærmere på gode, bæredygtige business cases med kunstig intelligens. Vi zoomer ind på de konkrete teknologier, og eksperterne giver dig gode råd til, hvordan man kan arbejde innovativt og agilt med kunstig intelligens-løsninger.

Vi tager udgangspunkt i konkrete cases, der viser, hvordan kunstig intelligens, machine learning og deep learning bringer danske virksomheder ind i fremtiden.

På konferencen møder du førende eksperter på området, leverandører, beslutningstagere og praktikere.

I fællesskab skal vi forstå mulighederne og perspektiverne i den AI-revolution, der netop nu er i fuld gang.


Hvis du ønsker at betale med EAN nr., skal du tilmelde dig konferencen og bruge kampagnekoden "KUNSTIGFAK". Derefter skal du sende os en mail med dit EAN-nr. og betalingsoplysninger til events@cw.dk.

Mød talerne

Niels Veileborg

Niels Veileborg

debatredaktør

Computerworld

Anders Kofod-Petersen

Anders Kofod-Petersen

deputy director

Alexandra Instituttet & professor at NTNU

Vladimir Rybakov

Vladimir Rybakov

Head of Data Science

WaveAccess

Kim Gregers Petersen

Kim Gregers Petersen

Partner Technical Specialist, Storage

IBM

Martin Börjesson

Martin Börjesson

Partner & Director of Advisory

2021.AI

Anne Bøgh Fangel

Anne Bøgh Fangel

Principal Organisation Analyst

Alexandra Instituttet

Stephen Alstrup

Stephen Alstrup

Professor hos Københavns Universitet, datalogisk institut

og CEO hos SupWiz

Henrik Lønstrup Skjoldborg

Henrik Lønstrup Skjoldborg

solution specialist, Data & AI

Microsoft

Thomas Terney

Thomas Terney

Forfatter, Foredragsholder og Rådgiver

Athlee

Se program

Program:


08:30 - 09:00
Registrering og morgenmad

09:00 - 09:05
Velkomst
Moderator:
Niels Veileborg
debatredaktør
Computerworld

09:05 - 09:45
Introduktion til kunstig intelligens samt maskinlæring i praksis
På dette indlæg får du svar på:
  • Grundlæggende - hvad er machine learning? Hvor kommer vi fra, og hvor bevæger vi os hen?
  • Hvorfor er det interessant, og hvorfor kan vi få noget ud af det?
  • Hvad skal man være opmærksom på eller kritisk over for?
  • Hvordan kommer man i gang med at anvende machine learning?
Oplægsholder:
Anders Kofod-Petersen
deputy director
Alexandra Instituttet & professor at NTNU

09:50 - 10:25
Forebyg en machine learning-katastrofe: Sådan styrer du uden om de mest almindelige faldgruber
Ved at bruge de nyskabende machine learning- og AI-teknologier kan virksomheder udnytte deres akkumulerede data til at skabe sig afgørende konkurrencefordele. De, der overvejer at implementere ML i deres forretningsprocesser, er imidlertid langtfra altid klar over, hvad det kræver, hvilke hindringer de kan løbe ind i, og hvordan de estimerer resultaterne af projektet.

På baggrund af ML-cases, som præsenteres af WaveAccess, vil vi analysere såvel de generelle som de mere specifikke udfordringer, der kan vise sig i løbet af udviklingsprocessen. Vi kommer med tip til, hvordan man effektivt og enkelt opbygger hele processen og styrer uden om faldgruberne – og til, hvordan man evaluerer resultaterne af sin ML-implementering.
Oplægsholder:
Vladimir Rybakov
Head of Data Science
WaveAccess

10:30 - 11:00
Kaffepause

11:00 - 11:25
Deep learning er nu en enterprise it-disciplin - hvad betyder det?
I takt med at kunstig intelligens som disciplin har fundet vej til virksomhedernes direktionslokaler og strategier, stilles der i dag ofte "enterprise krav" til blandt andet deep learning-løsninger på samme niveau som andet it.

IBM har sammen med partneren Komplex it erfaring med at levere enterprise-løsninger som eksempelvis IBM PowerAI. I indlægget vil vi fortælle om vores erfaringer og anbefalinger.
Oplægsholder:
Kim Gregers Petersen
Partner Technical Specialist, Storage
IBM

11:30 - 11:55
How to make a difference in your company?
Get the perfect start to your company AI/ML journey via thorough understanding and logic behind how to approach, create and succeed with you Business Case. Real use-case explanations and how they have started to transform products/services and internal employees.
Oplægsholder:
Martin Börjesson
Partner & Director of Advisory
2021.AI

12:00 - 12:45
Frokost

12:45 - 13:10
Implementering af machine learning kræver, at hele organisationen er med
Med udgangspunkt i erfaringerne fra en række organisationer, der allerede anvender machine learning i deres processer, sætter Anne Bøgh Fangel fokus på organisationskultur og hvad det kræver at implementere machine learning i praksis.
Oplægsholder:
Anne Bøgh Fangel
Principal Organisation Analyst
Alexandra Instituttet

13:15 - 13:40
Konkrete resultater og erfaringer med AI og machine learning
Professor på Datalogisk Institut og it-entreprenør Stephen Alstrup vil præsentere en række konkrete cases på anvendelse af AI.

Det vil inkludere AI til forbedret kundeservice og -support og andre områder, chatbots kombineret med software-robotter, som optimerer kundedialogen, klassificering af henvendelser, som optimerer sagsbehandlingen m.m.
Keynote:
Stephen Alstrup
Professor hos Københavns Universitet, datalogisk institut
og CEO hos SupWiz

13:45 - 14:00
Kaffepause

14:00 - 14:25
Teknologisk udvikling indenfor AI, og hvordan man kommer hurtig i gang
Hvor er vi med AI i forhold til den teknologiske udvikling? Hvilke områder begynder vores kunder typisk med? Interesseret i konkrete cases og findings? Kom forbi og hør 'do's and don'ts' – uden alt for meget AI-hype, men med fokus på hurtig værdirealisering.
Oplægsholder:
Henrik Lønstrup Skjoldborg
solution specialist, Data & AI
Microsoft

14:30 - 15:10
Kampen om fremtiden - hvornår slutter AI-hypen?
På Gartners hype-cycle er virtuelle assistenter, maskinlæring, selvkørende biler og andet, der bare minder om kunstig intelligens, på det absolutte højdepunkt af oppustede forventninger lige nu. Og Procter & Gamble kunne eksempelvis i 2017 fortælle sine investorer, at Olay Skin Advisor var en ny platform til analyse af hud, “som benytter en hel suite af kunstig intelligens-teknologier” - altså ikke bare kunstig intelligens, men en hel suite af kunstig intelligens-teknologier – helt ”almindelig” kunstig intelligens er simpelthen ikke nok til at analysere dit behov for hudcreme.

Så er AI bare hype? Eller bør vi kigge nærmere, når de syv mest værdifulde selskaber i verden er teknologiselskaber, som alle arbejder målrettet på at videreudvikle kunstig intelligens? I dagens afsluttende oplæg prøver vi at kigge lidt nærmere på selve begrebet kunstig intelligens og hvem, der driver udviklingen nu og i fremtiden.
Keynote:
Thomas Terney
Forfatter, Foredragsholder og Rådgiver
Athlee

15:15 - 15:15
Tak for i dag
Det får du ud af det
  • Et indblik i de nyeste teknologiske muligheder
  • Konkrete eksempler på løsninger, der gør en forskel
  • Inspiration til hvordan I kommer i gang
  • Konkrete cases
  • Debat om muligheder og perspektiver