Microsoft Dynamics 365 – det næste skridt mod den digitale transformation

Dato:
15/3 2018
Sted:
Ballerup
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Microsoft Dynamics 365 er cloudbaseret, og dermed altid fuldt opdateret. Det betyder farvel til dyre indkøb og problemfyldte udrulninger af nye versioner – og goddag til en it-platform, som altid er konkurrencedygtig og altid klar til udbygning.

Slut med siloerne
Microsoft Dynamics 365 er en videreudvikling af ERP-platformene Dynamics AX og NAV. Dermed bliver det fx muligt at samle Microsoft CRM og Microsoft Power BI med din ERP-platform – og dermed opnå:

  • Øget automatisering af tidskrævende forretningsprocesser
  • Større fleksibilitet i forhold til nye krav fra lovgivning og kunder
  • Mulighed for at samle eksisterende silosystemer i ét brugervenligt system.

Skræddersyet eller standardiseret? Fuld eller delvis integration?
Uanset hvilken strategi og hvilke behov du og din virksomhed skal opfylde, er Microsoft Dynamics 365 i stand til at understøtte jeres digitale transformation. Om du skal vælge en skræddersyet løsning eller tilpasse dig standardmodulerne, om du skal vælge en delvis eller en fuld integration, og om du skal udrulle afdelingsvis eller i hele organisationen, kræver viden og indsigt at afgøre. Denne viden og indsigt vil vi gerne give dig.

Inspiration fra eksperter – og fra den virkelige verden
I EG har vi stået for over en tredjedel af alle opgraderinger til Microsoft Dynamics i Skandinavien. For at hjælpe dig videre i din proces har vi samlet tre af vores kunder og bedt to af Danmarks førende Dynamics 365-eksperter om at dele deres viden og erfaringer med dig. Formatet er en inspirerende formiddag med effektive oplæg, hvor du får både generel viden og håndgribelige cases, der hjælper dig og din virksomhed til at tage det næste skridt mod den digitale transformation. Det er naturligvis gratis at deltage.

Mød talerne

Lars Jacobsen

Lars Jacobsen

chefredaktør og moderator

Computerworld

Bo Møller

Bo Møller

principal, Dynamics 365

Microsoft

Michael Johnny Pedersen

Michael Johnny Pedersen

functional manager, IT

CO-RO A/S

Carsten Lund Sørensen

Carsten Lund Sørensen

økonomichef

Bagger-Sørensen & Co A/S

Tine Lind

Tine Lind

digital marketing manager

Verdo

Mikkel Bardram

Mikkel Bardram

CEO

EG A/S

Se program

Program:


08:30 - 08:55
Registrering og morgenmad

08:55 - 09:00
Velkomst
Vi byder velkommen til en fantastisk formiddag med masser af inspiration, networking og mulighed for at møde kunder og eksperter.
Moderator:
Lars Jacobsen
chefredaktør og moderator
Computerworld

09:00 - 09:25
Hvor er Dynamics på vej hen?
Hvilke muligheder giver Microsoft Dynamics 365 i forhold til eksisterende Microsoft-løsninger som AX, NAV og CRM? Bo Møller er senior solution manager for Microsoft Dynamics 365 og dermed en af de personer i Danmark, som ved allermest om Microsoft Dynamics 365.
Oplægsholder:
Bo Møller
principal, Dynamics 365
Microsoft

09:30 - 09:55
CO-RO A/S – understøttelse af konstant innovation og udvikling
CO-RO A/S er en af verdens førende leverandører af frugtbaserede læskedrik-koncentrater med en daglig produktion på mange millioner kartoner fordelt på 12 lokationer og med salg via 98 kunder/distributører. Branchen og dens produkter er under konstant forandring, og konkurrencen er benhård – derfor har en opgradering til en cloud-baseret Dynamics 365-løsning været afgørende for at bevare CO-RO's plads i markedet.

Hør it-manager Michael Johnny Pedersen fortælle om:
  • sine erfaringer med at lægge en business intelligence-løsning hen over de eksisterende systemer.
  • hvordan cloudrejsen for alvor begyndte med Office 365.
  • hvad CO-RO's næste skridt er.
Oplægsholder:
Michael Johnny Pedersen
functional manager, IT
CO-RO A/S

10:00 - 10:25
Bagger-Sørensen & Co. A/S – klar til en ukendt fremtid
Efter at have solgt 70 procent af aktierne i Fertin (tidligere Gumlink) til kapitalfonden EQT i begyndelsen af 2017 er Bagger-Sørensen nu i en fase, hvor man – ud over at drive de øvrige virksomheder – forbereder sig på at geninvestere.
Som en del af dette har Bagger-Sørensen & Co. A/S valgt at opgradere sin ældre AX-løsning til Microsoft Dynamics 365 for at have den nødvendige fleksibilitet i sit it-setup. Man valgte fra begyndelsen fuldt ud at udnytte de standard-løsninger, som Microsoft Dynamics 365 tilbyder. Det har betydet hurtig implementering og udrulning.

Hør økonomichef Carsten Lund Sørensen give indsigt i:
  • tjekliste for valg af ERP-løsning.
  • overvejelserne omkring at vælge en standardløsning eller en skræddersyet løsning.
  • erfaringerne med en opsætning på kun tre måneder.
  • hvilke muligheder og gevinster, man forventer at opnå.
Oplægsholder:
Carsten Lund Sørensen
økonomichef
Bagger-Sørensen & Co A/S

10:30 - 10:45
Pause, networking og mulighed for dialog med kunder og eksperter

10:45 - 11:10
Verdo – den digitale kunderejse: Fra leadgenerering til kunde-tilvækst
For at nå sit mål om at blive Danmarks grønneste og mest effektive energikoncern udnytter Verdo Microsoft Dynamics 365 CRM-porteføljen som løftestang til at maksimere sin digitale intelligens i salgstragten.
Samtidig har man ved hjælp af strukturerede og datadrevne processer stor succes med at styrke samarbejdet mellem marketing- og salgs-afdelingen og med at forbedre kundeservice via blandt andet bedre pipelinestyring, strømlinet lead-generering og tracking af kundeadfærd.

Hør digital marketing manager Tine Lind fortælle om sine erfaringer med at implementere Microsoft Dynamics 365 for sales and marketing. Her får du blandt andet inspiration til afdækning af salgsafdelingens behov og KPI-styrede processer, der sikrer pipeline, krydssalg og gennemsigtighed på tværs af divisioner samt sikring af solid forankring via implementering og udvikling i tæt samarbejde med brugerne.
Oplægsholder:
Tine Lind
digital marketing manager
Verdo

11:15 - 11:35
Sådan kommer du videre med din egen digitale transformation
Alle virksomheder har mulighed for at høste store fordele ved en digital transformation. Spørgsmålet er bare "hvordan"? Mikkel Bardram, CEO i EG A/S, giver konkrete ideer til, hvordan du tager det næste skridt mod den digitale transformation.
Oplægsholder:
Mikkel Bardram
CEO
EG A/S

11:35 - 12:10
Paneldebat

12:15 - 12:15
Tak for idag
Partnere
Det får du ud af det
  • Hør om mulighederne med Dynamics 365
  • Ideer til jeres digitale transformation
  • Seneste nyt fra eksperterne
  • Indblik i konkrete cases