Sådan trimmer du sejlene i it-organisationen før krisen rammer Digitalt event

Dato:
22/2 2023
Sted:
Online
Pris:
0 kr

Otte ud af ti virksomhedschefer forventer en recession inden for de næste 12 til 18 måneder – hvis de da ikke vurderer, at den allerede er her. Det viser tal fra erhvervsorganisationen Conference Boards rapport C-suites Outlook Mid-Year ifølge mediet CIO Sweden.

Den administrerende direktør er allerede begyndt at regne på konsekvenserne af den forventede recession og mange planlægger, at der skal spares i 2023.

Det kommer helt oplagt også til at sætte sig spor i bl.a. it-afdelingerne. Men hvor kan du spare, hvor skal du spare – og hvordan kan du hjælpe den øvrige organisation godt på vej?

På denne konference vil vi komme omkring nogle af de muligheder, du har for at nedsætte omkostningerne i it-afdelingen. Både ved hjælp af effektivisering, outsourcing, digitalisering og gennem et endnu større fokus på bæredygtighed og minimering af energiforbrug.

Vi vil også drøfte, hvordan du kan byde ind med it-understøttede, omkostningsbesparende tiltag på det bredere niveau og dermed gør dig selv og din afdeling til en uvurdérlig enabler i processen.

Ligeledes vil vi se på, hvordan du kan finde ”kloge” besparelser på it-budgettet med ingen eller minimale konsekvenser for drift, udvikling og ansatte. Eksempelvis i form af øget sats på mere energieffektiv infrastruktur, clouddrift, tilpasning af virksomhedens licensstruktur, prioritering af projekter og delvis outsourcing eller tilpasning af medarbejdernes arbejdstid.

Tilpasning til krisetider er et emne, de færreste for alvor har lyst til at forholde sig til. Men på dagens konference kan du hente inspiration til, hvordan du og din afdeling forbereder sig bedst og trimmer organisationen til storm.

Se program

Program:


09:00
Velkomst

09:05
Sådan håndterer du dine medarbejdere i en krise
Winni Johansen
Keynote:
Winni Johansen
Professor - Institut for Virksomhedsledelse
Aarhus Universitet

Winni Johansen er professor ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Hun underviser og forsker bredt i ledelse, organisation og kommunikation, og særligt i kriseledelse, krisekommunikation og forandringsledelse. Har udgivet en lang række bøger og artikler, herunder bl.a. Krisekommunikation: Når virksomhedens image og omdømme er truet (2007), Organizational Crisis Communication: A Multivocal Approach (2017), og Crisis Communication (2020) sammen med Finn Frandsen. Modtog sammen med Finn Frandsen i 2019 Kommunikationsprisen (KOM-prisen) for deres indsats inden for kommunikationsforskning og kriseledelse.


09:35
Bæredygtigt fokus og besparing på omkostninger
Det er ikke altid en god løsning at skære i medarbejdere under en recession. Med en bæredygtig profil kan man minimere sit energiforbrug og genanvende sit it-udstyr.

10:00
Taler kommer snart

10:25
Outsource dele af din it-afdeling
Har du behov for ekstra hænder, men betyder en kommende krise at der er lukket for oprettelse af nye stillinger?

Under din recession kan det være en fordel at outsource dele af din it-afdeling.

10:45
Pause

10:55
Taler kommer snart

11:20
Taler kommer snart

11:45
Når recessionen rammer
Recession, bobler og kriser er ikke ukendte fænomener i IT verdenen, og det er naturligvis en katastrofe for den enkelte virksomhed og de enkelte ansatte som berøres negativt.

Alligevel skabte dot com boblen i 2001 nogle af de mest værdifulde Internet giganter og gjorde Internettet til en global bevægelse. Finanskrisen i 2008 faldt sammen med lanceringen af smartphonen og skabte grundlaget for blockchain og kryptovaluta. Det er nok for tidligt at spå om, hvilke epokegørende teknologier og tendenser, der retrospektivt fik deres gennembrud når recessionen rammer, men der ikke tvivl om at også denne krise vil skabe klare vindere.

Der er imidlertid også nogle muligheder, som danske virksomheder bør gribe, når recessionen kommer. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft bliver forøget, så det er nu, man kan ansætte nye medarbejdere med de rette IT kompetencer, som tidligere var meget svære at ansætte og til lønninger, som var meget høje. Opkøb bliver ligeledes mere attraktive og opstartsvirksomhederne kommer på brandudsalg. Og endelig giver en krise anledning til at foretage de nødvendige omstruktureringer og teknologivalg, der var svære at foretage i et vækstscenarium.
Jan Damsgaard
Keynote:
Jan Damsgaard
Professor -Institut for Digitalisering
CBS

Jan Damsgaard er professor i digitalisering på Copenhagen Business School. Han forsker i digital transformation, platformsøkonomi, disruption, Blockchain samt Internet of Things. Jan er uddannet datalog og har en PhD grad i informationssystemer.
Jan er Digital Vismand udpeget af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og medlem af erhvervsstyrelsens styregruppe for SMV:digital. Jan har arbejdet på adskillige universiteter i Danmark og på universiteter i USA, Kina, Australien og Finland. Jan er desuden foredragsholder og laver også mindre konsulentopgaver for private og offentlige virksomheder.


12:10
Dagens moderator samler op

12:15
Tak for idag
Partnere Bliv partner

Ønsker du at være den første partner på eventet? Tryk på linket foroven.