Cloud & Enterprise Architecture Digitalt event

Dato:
14/12 2022
Sted:
Online
Pris:
0 kr / 2.495 kr.

Selv de mest stringente it-landskaber har det med at knopskyde over tid. Ny services, nye teknologiske muligheder og stigende interne forventninger gør, at data, processer og applikationer ofte er fordelt ud over flere leverandører og leverancemodeller.

Derfor er den nye normal en skønsom blanding af hybrid cloud, egne datacentre, hostede løsninger, API-integrationer og middleware. Og så en stor dosis cloud-løsninger, som ofte binder alle løsningerne sammen.

Det er derfor, at mange it-afdelinger de seneste år har oprustet på it-arkitektursiden. Både gennem individuelle ansættelser og med oprettelse af egentlige arkitektafdelinger.

Det giver god mening. For den nye normal kræver både et solidt strategisk overblik, et blik for fremtidens forretningsmæssige udfordringer og muligheder - og en dyb indsigt i de enkelte systemers mulighed for integration.

Men hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu?

Mød talerne

Lars Jacobsen

Lars Jacobsen

chefredaktør og moderator

Computerworld

John Gøtze

John Gøtze

Grundlægger og direktør

EA Fellows

Mikkel Ramlov

Mikkel Ramlov

Lead Cloud Architect

Conscia Cloud

Esben Bugge

Esben Bugge

Principal Architect

Immeo P/S

Christian Skytt

Christian Skytt

Managing Director

Cegal Danmark A/S

Tobias Pedersen

Tobias Pedersen

Sales Manager

Cegal Danmark A/S

Karsten Bundgaard

Karsten Bundgaard

Senior Systems Engineer

Veeam Software

Jesper Hvarness Kjeldgaard

Jesper Hvarness Kjeldgaard

Head of Digital development, IT and Partners

AkademikerPension

Se program

Program:


09:00 - 09:05
Velkomst
Moderator:
Lars Jacobsen
chefredaktør og moderator
Computerworld

09:05 - 09:30
Enterprisearkitekten – mere vigtig end nogensinde
Jobbet som enterprisearkitekt er ikke uden udfordringer, og det er ikke alle som lykkes i rollen.

Dette oplæg trækker på 30 års egne erfaringer og kommer med bud på, hvilke udfordringer der typisk opleves, og hvad man kan stille op for at undgå at knække nakken.
Keynote:
John Gøtze
Grundlægger og direktør
EA Fellows

09:35 - 09:55
Cloud management: En typisk rejse for en virksomhed med et cloud-forbrug i vækst
Mange virksomheder oplever et stigende forbrug af cloud services.
Når der kommer et større cloud-forbrug, opstår der også et behov for bedre management og kontrol af de ressourcer, der ligger i skyen.
Vi gennemgår en case, med de forhindringer man typisk møder på vejen, og de behov der kan opstå undervejs. Vi giver dig også en kort gennemgang, af de løsninger vi benytter for at hjælpe vores kunder.
Oplægsholder:
Mikkel Ramlov
Lead Cloud Architect
Conscia Cloud

10:00 - 10:20
Skab rammer om din arkitektur
I den moderne verden er det cloud'en, man udvikler sine systemer i. Cloud-platformene er alle fyldt med spændende, højteknologiske værktøjer, som kan bruges til hvad som helst. Men hvordan sikrer du, at udviklerne holder sig til arkitekturen, som er defineret - uden at du skal sidde og kigge dem over skulderen hele tiden?

Ved at opsætte nogle gode rammer, opnår du en bedre teknisk løsning, som er nemmere at vedligeholde – og som rent faktisk overholder den arkitektur, du har etableret.

I indlægget deler Esben Bugge ud af erfaringer fra tidligere projekter, og kommer med en række konkrete bud på, hvordan du sikrer de bedste rammer for din it-arkitektur.
Oplægsholder:
Esben Bugge
Principal Architect
Immeo P/S

10:25 - 10:40
Pause

10:40 - 11:00
2 cloud or not 2 cloud
Rigtig mange virksomheder er i transformation fra eget datacenter til udnyttelsen af de mange muligheder der er forbundet med clouden. Men med den udvikling der sker, kan det være en udfordring at være opdateret på de teknologiske muligheder, og hvilken løsning der passer bedst til den enkelte virksomhed.
Lyt med og hør hvordan Cegal sammen med både Oracle og Microsoft hjælper virksomheder med at frigive ressourcer til de vigtige forretningsmæssige opgaver
Oplægsholder:
Christian Skytt
Managing Director
Cegal Danmark A/S
Oplægsholder:
Tobias Pedersen
Sales Manager
Cegal Danmark A/S

11:05 - 11:25
Sådan sikrer du dine data i en hybrid cloud-model
Vidste du, at I selv har ansvaret for beskyttelse af data - uanset hvilken cloud-model I anvender?

På 20 minutter gennemgår Karsten Bundgaard fra Veeam de udfordringer, som hybrid cloud giver i forhold til databeskyttelse og kommer blandt andet ind på:

  • Hvordan dagens trusselsbillede fra fx ransomware-angreb ser ud for virksomheder som din, og hvilke særlige problemstillinger der er for de forskellige typer cloud-platforme
  • Hvordan du kan sikre dine data i skyen
  • Hvordan du sikkert og smidigt kan flytte workloads mellem forskellige on-premise og public cloud platforme
Oplægsholder:
Karsten Bundgaard
Senior Systems Engineer
Veeam Software

11:30 - 11:55
Løft til cloud set fra en leders perspektiv
Indlægget vil indeholde en fortælling om vores tilgang til at løfte vores on-premise løsning til cloud som et finansielt selskab, hvilke udfordringer og læringen det har givet – se med en leders øjne.
Keynote:
Jesper Hvarness Kjeldgaard
Head of Digital development, IT and Partners
AkademikerPension

12:00 - 12:05
Tak for idag
Det får du ud af det
  • Hør om de konkrete danske erfaringer med cloud i komplekse organisationer.
  • Bliv inspireret til at finde balancen mellem de mange forskellige løsninger og behovet for kontrol med eget it-landskab.
  • Få input til de gode værktøjer, som sikrer dig det nødvendige overblik.
  • Hør hvilken rolle middleware og APIs spiller i dag i vigtige løsninger.